Torvedag på Ingerslevs Boulevard er en ægte Aarhus-institution, som tiltrækker både lokale og turister fra nær og fjern. I en tid, hvor supermarkedet sidder tungt på vores madindkøb, og hvor vi endda kan få madvarer leveret til døren med et enkelt swipe, hvorfor vælger mange af os så fortsat at valfarte til den gammeldags markedsplads? Lisbeth Burich besøger Ingerslevs Boulevard – og kommer hjem med en meget grim grøntsag.

Onsdag formiddag på Ingerslevs Boulevard: Grønkålsplanterne står og nikker under vægten af deres krusede, kompakte blade, som skyder i alle retninger på den meterhøje stamme. Som en slags nordiske palmetræer danner grønkålene en tæt skov, som man må navigere udenom, ligesom man må tage sig i agt for pensionisternes indkøbstasker på hjul, og de mange hunde i snor, som løber mod hinanden i sanseløs begejstring. Den lavthængende efterårssol bader mennesker, hunde og markedsstande med keramik og kartofler i technicolor.

Der står én ting på min indkøbsseddel: KNOLDSELLERI. En rodfrugt som min roomie er svært begejstret for, og hvis skjulte potentiale jeg hellere end gerne vil udforske sammen med hende. Jeg skal bare lige finde et eksemplar imellem overfloden af frugt og grønt, der fylder Boulevarden, så langt øjet rækker.

“Hej med DIG!,” råber en kvinde mig pludseligt an. Hun er kendt i gadebilledet. Nogle dage sidder hun på en bænk ude foran kiosken i Odensegade, andre dage har jeg mødt hende på M. P. Bruunsgade. Hun hilser på alle forbipasserende – og altid på præcis samme måde. Jeg har tit set folk haste forbi med blikket vendt væk, men i dag hilser folk venligt tilbage. Solen skinner, markedspladsen dufter af kaffe og fiskefrikadeller, tempoet er skruet ned, og smilene sidder løst.

// Foto: Kio Jørgensen Ng

Mad minus forstillelse

Markedet er på mange måder antitesen til supermarkedet. Noget af det bedste ved at handle på marked er fraværet af syntetiske dufte, kunstig belysning, og supermarkedets andre tricks, der får varerne til at fremstå mere lækre, end de er – og manipulerer dig til at købe alt muligt, du ikke har brug for. I Øko-radissens “rodbutik” ligger råvarerne krummede, skæve og jordede i deres kasser, og den skarpe sol blotlægger alle skavanker. Hvad du ser er, hvad du får.

Markedet er desuden personligt på en måde, som intet supermarked – fysisk eller online – kan konkurrere med. Her kan du se fødevareproducenterne i øjnene, og få rådgivning om forskellige slags honning, dyrkning af kartofler, eller noget helt tredje, fra producenterne selv. Jeg har fx lært af ham, der sælger grønkålsplanter, hvordan man passer en grønkål, så den bliver ved med at vokse og sætte nye blade i foråret og sommeren: Når den blomstrer i foråret, skal man straks spise alle blomsterne (ja, grønkålsblomster er spiselige!). På dén måde tvinger man planten til at blive ved med at vokse, når den nu ikke længere kan reproducere sig selv via bestøvning. Den slags havde jeg aldrig fundet ud af ved at glo på noget grønkål i Føtex.

Jeg slipper blikket fra rodfrugt-medleyet i “rodbutikken” et øjeblik og får øje på ordet “gedekød”, skrevet på en seddel, som sidder på en lille, transportabel fryser på den anden side af torvet. Et stenkast derfra sælger en gymnasieelev sine egne håndlavede gourmet-flødeboller. I sommers fandt jeg squashblomster her på Boulevarden – efter at have ledt forgæves i butikker og supermarkeder – og smagte på saftspændte boysenbær for første gang. Torvets evne til at overraske og inspirere er også en del af magien. Jeg går sjældent herfra uden at føle mig opløftet på den ene eller anden måde.

En grim grøntsag

Der er selleri-bingo i Øko-Radissens biks. Den massive klump med de blege, behårede rødder, der tvister sig den ene og anden vej som tentakler, ligner noget, der hører hjemme i en science-fiction-horror-film frem for en markedsplads. Knoldsellerien er en rent ud sagt grim grøntsag, som måske netop af æstetiske grunde har det med at blive sat i skammekrog som suppeurt.

Men under fernissen af snørklede, jordede rødder gemmer der sig et skatkammer af smag. Det var, da min roomie første gang præsenterede for mig for hasselback-selleri, med sprøde, nøddeagtige kanter og et blødt indre med et hint af lakrids, at jeg fik øjnene op for, at den her grøntsag kan noget.

Tilberedelsesmulighederne er mange. Udover hasselback-metoden kan sellerien koges og moses til en fløjlsblød puré – eller skives papirstyndt og spises råt i en salat. En mere langsommelig, men garanteret velsmagende metode, er at indstøbe hele sellerien i salt og bage den i timevis, hvorefter den skæres ud i skiver, som steges i panden.

Selleri i nye klæder

Her vil jeg præsentere en lidt anderledes tilgang til sellerien, som jeg håber, du også får lyst til at prøve af. I denne opskrift mødes de gode (og budgetvenlige) danske vintergrøntsager med Mellemøstens krydderier. Selleriens naturlige sødme, som fremhæves ved bagning, går supergodt i spænd med krydderier som spidskommen og den syrlige sumak, som laves af knuste bær.

Fladbrød og hummus kan man selvfølgelig lave selv. Men jeg foretrækker nemme løsninger, så jeg køber mig fra begge dele. Desuden laver min lokale købmand, Byens Delikatesse & Minimarked i M. P. Bruunsgade, en virkelig lækker hummus. Han har også krydderier, hvis man står og mangler.

Resten af de friske råvarer finder jeg på landets mest old-school, charmerende, originale, inspirerende madmarked – Ingerslevs Boulevard – som slår teltdugene op onsdage og lørdage fra kl. 8-14.

// Foto: Kio Jørgensen Ng

Opskrift: Fladbrød med krydret knoldselleri

2 personer

 

2-4 fladbrød

Et bæger hummus

 

Krydret knoldselleri:

1 stor knoldselleri

2 tsk spidskommen

2 tsk sød paprika

2 tsk sumak

½ tsk kanel

1 spsk olivenolie

 

Æble-spidskål salat:

½ spidskål, fintsnittet

2 små eller 1 stort æble, skåret i tern

et lille bundt persille, hakket

 

Salatdressing:

2 spsk ekstrajomfru olivenolie

1 tsk honning (eller vegansk alternativ)

saft af en halv citron

1 tsk sumak

 

Fremgangsmåde: