Uformelle byskabere: Mellem bureaukrati og aktivisme

Uformelle byskabere: Mellem bureaukrati og aktivisme

Byudvikling er et hedt, lokalpolitisk emne. Der hersker ingen tvivl, hvis man følger med i lokale Aarhus-nyheder og opslag på diverse sociale medier. Fordi hvem eller hvad skaber det fremtidige Aarhus? Til bogreceptionen på Anders Boisens selvudgivelse De Uformelle Byskabere lød en del af svaret: Uformelt initiativ og medborgerlig samskabelse. 

Stemningen var uformel på Rosensgade 11 sidste fredag ved Use Studio, da Anders Boisen tog imod ved indgangen. Diverse læskedrikke på dåse samt en kasse med eksemplarer af udgivelsen var sat frem. Rammerne lagde fint op til eftermiddagens emne: uformel byudvikling og -skabelse i Aarhus. Det propfyldte rum summede af en vis familiærhed mellem de tilstedeværende, da den nyslåede forfatter gik på kl. 16.30.

Men inden vi kommer for godt i gang, er det måske belejligt at spørge: hvem eller hvad er det, vi snakker om? Anders Boisen fortalte, hvordan uformelle byskabere kan beskrives som en tredje aktør i de frie eller tilgængelige af byens rum eller arenaer. Disse arenaer eksisterer på præmisser skabt af både strukturelle og rumlige forhold. De uformelle byskabere opererer nemlig mellem formel lovgivning og rum ikke besat af markedet – dvs. mellem kommunen og private bygherrer.

En oplagt Anders Boisen trak på flere fine referencer undervejs. Her et fra Buckminster Fuller. // Alle fotos: Kio Jørgensen Ng

Fem teser om byskaberne

Anders Boisen lagde særdeles stærkt ud den første time, hvor han med stort engagement gennemgik hovedpointerne i sin bog, som var struktureret omkring fem teser. Fagmandens næsten akademiske tilgang til stoffet, kombineret med en stor portion kærlighed og energisk fortællelyst om de mennesker og steder, der har inspireret udgivelsen, gjorde oplægget værd at høre på. Faktisk var miniforedraget decideret medrivende. Der blev trukket referencer til både lokalhistorie, modernismens industrielle revolutioner og franske byrumsfilosoffer. Hele molevitten tog et empirisk udgangspunkt i de af Aarhus’ byrum, som er grundlagt i den reneste skabertrang.

Byrum skabes nemlig også af mennesker, der handler helt spontant på baggrund af – måske for andre – skjulte muligheder. Der er ikke som sådan tale om demokratisk eller repræsentativ byplanlægning. I stedet er det mere instinktiv byskabelse, der repræsenterer medmenneskelige visioner og drømme for byen. For de uformelle byskabere eksisterer planlægning og handling i en organisk samtidighed. Anders Boisens oplæg bar tydeligt præg af en særlig anerkendelse af disse filantropiske og sociale bykonstruktioner.

Aarhusianske ildsjæle

Oplægget konkluderes afslutningsvis i en mere politisk tone med referencer til Danmarks materielle overforbrug, hvilket vel sagtens var for at give projektet aktualitet i en mere global kontekst. Selvom denne debat utvivlsomt, ja åbenlyst, er relevant, mindede afrundingen mere om en triviel politisk remse. Efterfølgende fulgte en debat, der lagde ud med flere enormt rammende spørgsmål. Dog skrantede diskussionen hurtigt.

Debatten kom desværre hurtigt til ganske navlepillende at bevæge sig om kausalitetsuenighed. Om i hvor høj grad bureaukratiet var en præmis for uformel byskabelse, eller om byrumssaktivisme faktisk også præger bureaukraters strukturering af byplanlægningen. Det føltes som en ”hønen eller ægget”-diskussion. Uagtet denne debats tilsyneladende uendelighed hersker der dog ingen tvivl om eksistensen af aarhusianske ildsjæle. Det overordnede indtryk af eftermiddagens udgivelsesceremoni er ikke det mindste forpurret: Både bureaukrater, aktivister og dem midt i mellem nærer den allerstørste kærlighed til Aarhus.

Bogen kan købes ved direkte henvendelse til Anders Boisen eller hos Institut for (X), Aarhus’ Økologiske Fødevarefællesskab, Sager der Samler og snart Løve’s Bog og Vincafé.

Skriv en kommentar