Sommerferien nærmer sig, i hvert fald for de fleste. Måske mangler du en enkelt eksamen eller også har du overstået dem alle. Eller måske er du én af de tusindvis af nyudklækkede studenter, der lige nu pryder de aarhusianske gader med glæde og frihed i sindet. Måske er der slet ikke sommerferie i horisonten for dig, men det er Sankt Hans dag og vejret er godt. Uanset hvem du er, så er jeg ikke i tvivl om, at du mærker sommerfølelsen. Måske i hele kroppen, ligesom jeg gør! De længere, varmere dage der oser af gåture, havefester, strandture – og en øl eller ti. Sommeren er hvert fald kommet til Aarhus, det kan vi vist alle mærke!
En dag i uniparken
Det er torsdag, og jeg har fået sommerferie. Selvom jeg egentlig ville have sovet længe, så vågner jeg alligevel klokken 6, men det er okay, for fuglene synger, solen skinner, og der er en god dag i vente. I dag er Sankt Hans dag, og jeg skal nyde den i sommersolen!
I år skal jeg fejre Sankt Hans i universitetsparken sammen med en masse af mine medstuderende. Vi skal hygge, vi skal snakke og vi skal lege. Og selvom der er lang tid til, bålet bliver tændt, så er der stadig en masse at fejre i solskinstimerne. Nogen er nemlig blevet bachelorer, andre er blevet kandidater. Nogen har haft sidste eksamen, andre har måske blanket deres. Uanset hvad kan vi altid finde noget at fejre. Det er en god kvalitet, vi mennesker har!
Klokken er 12.47. Jeg og et par af mine venner finder et solrigt spot i parken, hvor der er plads til at lege lidt også. Vi har taget med til både at spille kongespil, dødbold, ølbowling (eller fodbold) og vores yndlings jyde-drukleg: kævle. Vi slår os ned på vores tæpper og på vores medbragte festivalstole og knapper den første Grøn Tuborg op.
Rundt omkring os er der grupper af unge, der har fået den samme idé som os, og selvom vi ikke har meget kommunikation med dem – udover en løbsk bold, der skal hentes engang i mellem – så føler jeg alligevel et fællesskab mellem os.
Jeg tror, der er magi i luften
Vi har ikke set hinanden i lang tid. Der har været eksaminer, arbejde, udveksling eller rejser, der har holdt os fra hinanden. Men vi kunne endelig få tid til hinanden. Så vi plaprer løs! Alle har så mange dejlige ting at fortælle, og jeg nyder hvert et ord.
Timerne går, og øllene bliver flere. Vi spiller dødbold i flere timer, fordi ingen af os vil give op. Vi spiller kongespil, og jeg taber. Vi spiller kævle, men her er jeg overlegen og vinder. Dage som disse har jeg haft mange gange før, men det gør dem ikke mindre fantastiske. Det er bare noget helt specielt i luften, og vi kan alle føle det.
Skyggerne begynder at overtage parken, og vi begynder at kunne se hvor meget sol, vi alle har fået. Vi kunne alle blive forvekslet med Dannebrog – helt røde og helt hvide. Selvom vi egentlig synes, at vi har været gode til at tage solcreme på, så er vi alligevel blevet hårdt ramt. En flok ægte pølsedanskere, mine damer og herrer.
Nogen begynder lige så stille at vende snuden hjem, andre venter på de pizzaer, de har bestilt. På med tennissokkerne og en striktrøje og så et stykke med kebab og salat, så har jeg det perfekt igen.
1 bål og 1000 mennesker
Bålet tændes op kl. 21, så omkring halv ni går vi hen mod området. Så snart vi kommer op ad bakken, ser vi et hav af mennesker. Der er mennesker så langt øjet rækker. Vi sætter os, åbner en øl mere og nyder udsigten.
Uniparken er dækket med pletter af vennegrupper. En, to, tre, ti venner. De sidder på tæpper og hygger sig. Nyder dagen lige som de hundredvis af andre, de er omringet af.
Jeg sidder og kigger på dem alle. Kigger på mennesker – en af mine yndlingsting at gøre. Tænk at noget så simpelt som et bål kan trække så mange mennesker herud. Sankt Hans har gjort det igen.
Der er en følelse af fællesskab. Af frihed. Af glæde. I år er første gang i 2 år, hvor der ingen restriktioner eller aflysninger er. Festivaller er blevet – og bliver – gennemført. Det er blevet nemt at rejse igen. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har fået en podepind i næse eller hals.
Det er dén følelse, der hænger over uniparken i aften.
En aften går på hæld…
Mine venner og jeg har nu været i gang i mange timer, og vi begynder at kunne mærke trætheden. Jeg kan høre min seng kalde på mig. Jeg har hygget, jeg har leget, og jeg har snakket. Jeg har grint, og jeg har grædt (af grin). Jeg har fået øl, og jeg har fået sol – måske lidt for meget af begge.
Alt i alt har det bare været en perfekt dag. Som ung og som studerende kan livet hurtigt blive utroligt stressende. Det kan det selvfølgelig for alle. Livet kører derud af. Men dage som disse, hvor man bare kan give slip – forløsende!
Denne dag har fået mig til at glæde mig endnu mere til sommeren. Mere sol, flere øl og mange flere dage som i dag.
Sommeren er for alvor sat i gang.
Jeg hopper i seng, så jeg er klar til en ny solskinsdag i morgen – og så håber jeg, at I alle får den bedste sommer.
