Grænsesøgende, øjenåbnende og horisontudvidende. Torsdag afholdt Godsbanen og Folkestedet en bevægelsesdag fyldt med alternative måder at bruge korpus og kvadratmeter.
Gumse fortæller, at det er vigtigt med rigeligt bagskru i petanquekuglen. Ellers løber den. Han går ned i knæ, kaster kuglen et par meter op i luften og støder en anden væk, så han kommer nærmest grisen.
Nogle meter bag ham har Søren og Anders spændt liner ud. De laver Slackline – balancekunst, parkour og yoga i én pakke. Anders laver et ”but-bounce,” mens Søren fortæller, at det handler om at bruge energien i linen og slappe af i kroppen.
En flok drenge stopper op ved linerne, inden de højrøstede løber mod streetsoccer-banen, hvor der dagen igennem bliver spillet kampe.
En grænseoverskridende bevægelsesdag
Godsbanen og Folkestedet dannede torsdag rammen om ”Det rør’ sig” – en bevægelsesdag, hvor grænserne blev afsøgt for, hvad man kan bruge kroppen og byens kvadratmeter til. Diskodans og sang, krolf og kano. Klatring eller stangtennis. Mulighederne var mange, og ung som gammel var troppet op.
”Vi vil rigtig gerne så frø og plante spirer til at få folk til at bevæge sig og bruge byrummet,” siger Birgitte Søndergaard, motionskoordinator i Aarhus Kommune og én af hjernerne bag arrangementet.
Aarhus Kommune har i samarbejde med Godsbanen og Folkestedet inviteret en mangfoldig skare af foreninger og klubber til at komme og lege med.
”Det åbner forhåbentligt både rum og øjne og giver folk lyst til at gå på opdagelse i byrummet. Det er et legerum, hvor både fysiske, mentale og sociale grænser skal overskrides,” siger Birgitte Søndergaard.
Bevægelse – ikke idræt
Et virvar af metalrør er skudt op. Aarhus Parkour ”vaulter” rundt på stativet og lærer et par 13-årige piger, at de skal huske også at bruge armene, når de springer fra den ene ende af stativet til den anden.
”Parkour er jo rigtig idræt – og ikke idræt alligevel. Det handler ikke om at få pulsen helt vildt op men om at bruge kroppen og musklerne,” siger Mads fra Aarhus Parkour.
Og idéen bag Det rør’ sig er netop, at det ikke nødvendigvis handler om, at motion skal være en sur pligt.
”Det skal være en bevægelsesdag, ikke en idrætsdag. Vi vil gerne give folk glæden ved at røre sig. Det her skal være et bevægelsesmekka, der samtidig skaber grin og latter,” siger Birgitte Søndergaard.
På de to klatrestativer ved Møllestien er der rigeligt med grin.
I et telt ved siden af bliver hofterne svunget, mens Anne Linnet brager ud af højtalerne.
”Okay, lad os bare starte med fødderne,” vurderer danseinstruktøren.
På petanquebanen ruller kuglerne stadig.
Showroom for alternativer
Vivi forsikrer, at petanque altså ikke kun er for gamle mennesker. Alle kan være med. Og hun håber, at petanqueklubbens stand kan åbne øjnene på potentielt nye medlemmer.
Slackline-drengene bruger også dagen til at vise deres sportsgren frem.
”Der er måske ikke vildt mange, der har hørt om slackline før, så vi er her jo også for at vise verdens hyggeligste sport frem,” siger Anders.
Og Det rør’ sig er i den grad præget af ”små” sportsgrene og aktiviteter.
Krolf, en symbiose mellem kroket og golf, har fundet sin vej til plænen bag Folkestedet. Der bliver longboarded ned af Godsbanens grå, skrå flader, og åen er åbnet op for kanosafari.
På den måde håber Birgitte Søndergaard, at dagen kan være med til åbne øjnene for nye udnyttelsesmuligheder af byen og kroppen.
”Det åbner nogle rum. Det åbner nogle øjne. Du vil gå på opdagelse i byrummet og måske tænke: Hvad kan man egentlig bruge det her sted til?” siger Birgitte Søndergaard.
