PORTRÆT: Janne bor i en helt almindelig lejlighed i Aarhus Nord sammen med sin kæreste og deres kat – og en lille ormekoloni. De forsøger nemlig at generere så lidt affald som muligt.
Det er en lun aften, da jeg tager turen hjem til Janne på min cykel. Hun inviterer mig indenfor i sin lejlighed og byder mig på en kop te. Jeg ser mig lidt om, og der går ikke længe, før jeg hilser på hjemmets kat. Jeg har allerede gjort mig nogle tanker om, hvordan en zero waster kunne bo. Jeg kan dog ikke rigtig se på Jannes lejlighed, at der foregår noget særligt – de bor meget pænt og helt… normalt.
Hvad er zero waste?
Da jeg spørger Janne om, hvad zero waste rent praktisk indebærer, fortæller hun mig om de fem r’er: refuse, reduce, reuse, recycle, rot. Det lyder jo flot og systematisk. De har måske ikke helt den samme klang på dansk, men Janne får alligevel budskabet igennem:
Afvis: Sig nej til det, som du ikke har brug for. Her er der for eksempel tale om engangsprodukter såsom to-go-kopper, flyers, kuglepenne og andre småting.
Reducér: Behøver du virkelig ti par sko? En ny smartphone hvert år? Sælg de ting, som du kan undvære, og lad være med at købe ting, som du allerede har.
Genbrug: Tøj, plastikposer og mange andre ting kan gives væk eller benyttes til et nyt formål – forlæng brugen af de ting, som du allerede ejer.
Genvinding: De produkter, som har udlevet deres brug skal sorteres og genanvendes – for eksempel plast, metal og papir.
Kompostering: Den sidste del af processen er for de ting, som vi ikke kan afvise, reducere, genbruge eller genanvende – de skal bogstaveligt talt rådne op.
Janne fortæller, at zero waste kan indebære flere forskellige aspekter. For hende er skrald det nemmeste at tale om og forholde sig til, og det er også på dette område, hvor tiltagene kan have den største effekt. Janne har derfor særligt fokus på skrald og emballage, specielt i forbindelse med fødevarer.
System i sagerne
Janne stræber også efter zero waste, når hun handler. Hun medbringer poser og glas, så hun kan købe madvarer, som ellers nødvendigvis er pakket ind i emballage.
Jeg forestiller mig Janne, der cykler op ad bakken mod Aarhus Nord på en tungtlæsset cykel. Min forestilling er ikke helt ved siden af. Det er nemlig tungt for Janne at handle ind på denne måde. Hun køber de fleste varer i Økolageret i Tilst og tager herefter turen på Ringvejen mod Aarhus Nord.
Janne fortæller, at hun til gengæld kun handler én gang om ugen. Det er altså noget, der sælger for mig. Tænk sig alle de små besøg, jeg dagligt lægger i den lokale Kiwi – sparet væk for både overblikket og pengepungens skyld. Det kræver naturligvis et vist overblik at kunne planlægge sit madforbrug en uge frem, men der er både penge at spare og system i sagerne. Min indre systematiker bliver naturligvis nysgerrig på dette tidspunkt i Jannes fortælling, og jeg længes efter at se madvarerne i køkkenet.
Heldigvis bliver min nysgerrighed stillet, og jeg får lov til at kigge i skabe og skuffer. Madvarerne er flot sorteret i glas og krukker, og der er et klart overblik i både skabe og køleskab. Jeg tænker straks tilbage på mit eget køkkenskab, der er så propfyldt, at jeg faktisk ikke er sikker på, hvad der ligger inderst inde. Det er ikke mange måneder siden, jeg fandt en pose kagecreme med vaniljesmag. Jeg kan ikke engang lide kagecreme med vaniljesmag.
Affald
‘Zero Waste.’ Nul skrald. Jeg har svært ved at forestille mig det. Janne får dog hurtigt fortalt mig, at de færreste kan leve helt zero waste, og at hende og kæresten også sommetider kan finde på at købe en pose chips. “Det handler om at finde en mellemting mellem zero waste og ‘det er stadig sjovt, det her.’ Jeg vil hellere gå lidt på kompromis med zero waste for så til gengæld at kunne holde det,” fortæller Janne.
Zero waste lyder måske rimelig enten-eller, men sådan skal det måske slet ikke opfattes – der er plads til alle indsatser og alle mennesker. Som Janne forklarer det: “Alle skal jo starte et sted.” Jeg spørger hende, om hun ejer en skraldespand. Det gør hun. “Der var et tidspunkt, hvor jeg ikke havde været nede med skraldeposen i fem uger,” fortæller hun.
Det prøver jeg lige at fordøje et øjeblik. Fem uger. Jeg tømmer skraldeposen hver dag. I skrivende stund er der en fuld pose i køkkenet, som skal smides ud, inden jeg kan lave aftensmad og fylde en ny pose. Jeg spørger ind til, hvad der mon så er røget i skraldespanden indtil videre. Janne har tacklet sit skrald ved blandt andet at lave en liste over de ting, som uundgåeligt må ende deres dage i skraldeposen. På listen står blandt andet medicinemballage, kattegrus, emballage fra kattemad, etiketter og klistermærker fra frugt og grønt.
Orme og æbleskræller
Da jeg først så mig om i lejligheden, opdagede jeg to plastkasser i stuen uden at tænke videre over dem. Jeg forestillede mig ikke, at indholdet var mere interessant end et par ledninger eller nogle småting. Først da Janne nonchalant fortæller om sin kompost, som står i stuen, må jeg stoppe hende. I stuen? Jeg kunne ikke se nogen kompost i stuen, og der lugtede altså heller ikke af kompost. Janne trækker de to plastkasser frem og viser mig de resterende beboere i lejligheden.
Her bor en flok orme, som spiser lejlighedens køkkenaffald. Inden det ender i komposten, får det dog en hurtig tur i fryseren, så eventuelle skadedyr, såsom bananfluer, ikke får frit spil.
Efterhånden får vi tømt kanden med te, som naturligvis er brygget uden engangsfilter, og jeg får sagt farvel til både Janne, katten og ormene.
Da jeg cykler hjem fra Janne, er luften udenfor blevet kølig. Mens jeg triller ned ad bakken, har jeg hovedet fuldt af tanker om mit eget affald, og hvordan jeg kan mindske mængden. Jeg beslutter mig dog for at starte med mine engangsprodukter – så kan kompostormene altid flytte ind senere.
Vil du også være med?
I øjeblikket driver Janne bloggen Tag skraldet og har startet Facebook-siderne Zero Waste Aarhus og Zero Waste Denmark. Alle tre er gode kilder til inspiration, hvis du vil vide mere om principperne bag zero waste og finde lavpraktiske tips og tricks.
