Northside er skudt igang og det betyder masser af god musik og ikke mindst en masse smagsoplevelser. Jeg var rundt på pladsen for at høre folk, hvad de smagte på af Northsides kæmpe udvalg. Rigeligt med inspiration til dine smagsløg de næste to dage. Jeg ved i hvert fald hvad, jeg skal ud og sætte tænderne i

 

IMG_98991
Overalt er der mulighed for at smage. Skulle det være økologisk? Indisk? Vegansk? Mexicansk? Den klassiske burger? Den kølende is? Den læskende cocktail? Northside har det helt sikkert et sted på pladsen // Alle billeder: Emilie G. Brodersen

 

Den gode for sjælen

Mikuna – vegansk mad ved P6 Scenen

“Det smager godt! Jeg kender Mikuna i forvejen, og det er et hit. Det er godt nok lidt rodet og fedtet med en burger, men det er jo super lækkert”

 

Den hemmelige

Spirit of Njord – ginbar gemt væk i containerne

“Jeg har lige fået den helt perfekte cocktail. Nu har vi fået anbefalet stedet og har ledt efter det. Og så er det lækkert, at man kan få en cocktail med lækre råvare og som man helt sikkert gerne vil betale for. Man får en super kvalitet for pengene i forhold til nogle steder ude på pladsen”

 

IMG_9907
Gode cocktails nydes i gode omgivelser med godt selskab

 

Den kølige

Is fra Skarø – isvogne rundt omkring på pladsen og bod tæt på sofatornet

“Man kan ikke helt fornemme det der sukkertang, men det er virkelig friskt. Har fået med saltkaramel og chocolade, og det var virkelig det værd. Det passer jo til sommeren”

 

Den, der er bedst i store lænestole

Rom og cigar lounge – baren i Outside

“Lige nu smager Northside varmt! Og herinde smager det af natursok med vaniljesmag. Som en morfars gamle sok. Og ja så skylder man jo lige ned med en *prøver på spansk at udtale øllens navn*”

 

IMG_9873
Fra solens varme ind i det lumre og tilrøgede

 

Den røgede

Oles gård – stenovnspizza i Outside

” Det er jo på ingen måde tungt eller fedtet. Man ja det er frisk og lækkert med pizzaen og så alle de friske grøntsager, der kommer ovenpå. Og det er måske lidt dyrt for en pizza, men hvis man sammenligner det med alle de andre spisesteder på pladsen, så er det virkelig ikke galt i forhold til det man får”

 

Den hvor man lige gir lidt ekstra

Vin og champagne bar – gourmet området som også byder på østers og tapas fra Pica Pica

“Northside smager af bobler. Bobler og søde mennesker. Og sommer!”

 

IMG_9896
Det er vel festival og sommer. Så nyder man lige det hele lidt mere

 

Den, der virkelig smager af sommer

Gastro Bike – rullendevogn, der serverer økelogiske jordbær med fløde

“Det er pisse godt!  Det er fedt man selv kan vælge om det skal være fløde eller mælk, og hvilke bær det skal være. Plus så får man jo lige fløden, der ligger en hinde for alkoholen”

 

Den klassiske

En kold øl og en varm burger fra Northsides egne boder

“Der er ikke så meget at sige der. Det er jo øl og burger. Jo det er da helt sikkert et klassisk festival sæt. Alle festivaller har en burger som er deres egen. Det kan man ikke gå galt med. Og denher er virkelig lækker”

 

IMG_9877
Overalt sidder folk med glas og kander. Der er jo pant på alt så man holder godt fast

 

 

Den vejrbestemte

Sådan smager Northside for skribenten

“Af støv, lunken øl og solrød hud. Northside smager fantastisk og det har været en smagfuld og sødmefuld start på weekenden. Tak for en lækker første dag”

 

IMG_9857
To store tommelfingre op herfra