Aarhus Festuge byder blandt andet på røde bygninger, en vandlabyrint i Musikhusparken og et kæmpemæssigt spejl, der skaber havlignende reflekser.

Den gamle bryghal i CeresByen // Alle fotos: Lisa Larsen
Et af tiltagene i forbindelse med Aarhus Festuge 2014 er en række udendørs lysinstallationer kaldet Lysnedslag. Til forskel fra Lysruten sidste år er den i år en smule mere interaktiv og kræver deltagelse fra de besøgende. Som altid er lysinstallationerne placeret forskellige steder i byen, såsom den gamle bryghal i CeresByen, på Banegårdspladsen og i Musikhusparken.

Inde i den gamle bryghal i CeresByen.

I gaden imellem Musikhuset og Scandinavian Center er der sat interaktive wires op, der siger forskellige lyde alt efter, hvilken én man rører.

Studerende fra Aarhus Arkitektskole har lavet spejl-installationen ‘SAME’, der forvrænger skikkelser og laver havlignende refleksioner på trapperne. Den kan findes på trappen op til Musikhuset.

I Musikhusparken kan man finde Grundfos’ vandlabyrint ‘Waterwall’, der laver forskellige springvand og farver.

På Banegårdspladsen er der sat en stor trappe op, hvor man kan sidde og kigge på hhv. bygningen, der huser Stiften og Sydbank samt Banegårdens facade, der skifter farve.
Hvad: Lysinstallationer
Hvor: Den gamle bryghal i Ceres parken, Banegårdspladsen, FO-byen, Musikhusparken og gaden imellem Musikhuset og Scandinavian Center
Hvornår: Lysnedslag: 29. August 2014 – 6. September 2014. Kl. 21-00.
Hvorfor: Fordi det er en anderledes måde, at opleve noget helt almindeligt på og så tillader det dig, at se bygningerne på en anden måde.
Mønt: Gratis