Dukkerne kigger søgende på de nysgerrige blikke. Bilerne er klar til at ræse ned fra bordene, de står på. Valgt fra i en legestøjssamlers samling og det, der fuldender en andens. VINK var til legetøjsmarked med foreningen Legetøjssamlere af 1988. 

 

Alle fotos: Tue Rasmussen

En af dukkerne er 100 år gammel, og nogle biler har ridser i lakken. Skrammerne vidner om liv. Og at legetøjet er blevet leget med. Engang. Men der blev ikke leget sidste søndag, for ejerne er ikke børn. Det er legetøjssamlere. Og de åbnede op for en verden af legetøj, da foreningen Legetøjssamlere af 1988 holdt legetøjsmarked.

 

”Folk kommer og køber det, de ikke havde råd til for 40 år siden,” siger næstformand i foreningen Legetøjssamlere af 1988, Elin Graversen. “Man kommer og bytter, sælger, køber og supplerer sin samling,” fortsætter hun.

 

7

2
Elin Graversen samler på barbiedukker og de dukkehuse, hendes far byggede til hende og hendes søskende. Hun kan godt undvære dette, som blev lavet til storesøsteren i 1947. Vel at mærke fordi hun allerede har et fra 40’erne derhjemme sammen med andre dukkehuse. Helt præcist har hun ét dukkehus fra hvert årti fra 30’erne til 70’erne. Møbleret med tidens møbler.

 

Skrammer skaber historien

Jan Laursen har en stand på legetøjsmarkedet, hvor han sælger biler videre, der ikke passer ind i hans samling derhjemme. Bilerne, der står ham nærmest, holder parkeret i Grenå, og nogle af dem har han fundet for 3 kr. på markeder i Rusland under sin tid som turistchauffør.

 

Står det til Jan Laursen må bilerne gerne have en lille skramme. Han løfter en grøn og hvid bil fra Corgi Toys.

 

”Den her er bygget som legetøjsbil, og jeg har ikke noget imod, at man kan se den er blevet leget med. Drengene skulle stå og trykke næsen flad mod en rude og ønske sig den i julegave, og jeg kan godt lide at mine biler fortæller sådan en historie,” siger Jan Laursen.

 

3
Udover bilerne har Jan Laursen også en kasse skrammel med sig. ”Og nu tænker du sikkert: Hvad er det for noget lort?,” siger han, men det er stumper og reservedele til de små biler. Og den kasse er det mest populære, han har med til markedet. Folk gennemroder den og finder lige det, de mangler til deres projekter. // Foto: Tue Rasmussen
Udover bilerne har Jan Laursen også en kasse skrammel med sig. ”Og nu tænker du sikkert: Hvad er det for noget lort?,” siger han, men det er stumper og reservedele til de små biler. Og den kasse er det mest populære, han har med til markedet. Folk gennemroder den og finder lige det, de mangler til deres projekter.

 

Dukken er ikke til salg

Andre er på legetøjsmarkedet med et helt andet program for dagen. 75-årige Ursula Petersen er mødt op for at få vurderet prisen på sin yndlingsdukke. En tysk Gebrüder Heubach-dukke fra omkring 1910. De eneste salgstanker, hun gør sig, er dog, at hendes dukke aldrig skal sælges.

 

Hun har arvet den af sin mormor, som har arvet den af sin mor. Ursula Petersen blev den næste heldige i rækken, fordi hun som lille helst ville lege med dukken. Det opfangede oldemoren ved at lade som om, hun var døv, så hun ubemærket kunne overhøre de smås legeønsker.

 

”Det bedste ved dukken er ansigtsudtrykket og minderne. Den har jo fulgt os, og første gang jeg legede med den var under 2. Verdenskrig, hvor jeg boede i Slesvig og cyklede ud til min mormor i Kappeln. Her måtte vi lege med den. Det var noget af det eneste legetøj, vi havde,” fortæller Ursula Petersen.

 

Ursula Petersen ser ikke sig selv som en samler, men hun beholder dukken, fordi trådene bagud i tiden har værdi. En værdi, der ikke kan gøres op med de 7.500 kr. dukkens økonomiske værdi blev vurderet til. Nu står Ursula Petersen bare med tilbage et problem: Hvem skal arve dukken efter hende? Hun overvejer at lade den gå videre til en af sine to forsigtige niecer.

 

Ursula Petersen synes, det mest fascinerede ved dukken er ansigtsudtrykket. ”Det er en baby, men den har jo ikke ansigtsudtryk som en baby,” siger Ursula Petersen. Heubach-dukkerne er lavet efter rigtige børn, og Ursula Petersen undrer sig særligt over, at dem, der lavede dukkerne, så børnenes udtryk på den måde.
Ursula Petersen synes, det mest fascinerede ved dukken er ansigtsudtrykket. ”Det er en baby, men den har jo ikke ansigtsudtryk som en baby,” siger Ursula Petersen. Heubach-dukkerne er lavet efter rigtige børn, og Ursula Petersen undrer sig særligt over, at dem, der lavede dukkerne, så børnenes udtryk på den måde.

 

8

6

 

Hvad: Legetøjsmarked

Hvem: Foreningen “Legetøjssamlere af 1988”

Hvor: Århus Firma Sport, Paludan Müllers Vej 110, 8200 Aarhus N

Hvorfor: Fordi vi alle har leget med legetøj engang

Hvornår: To gange årligt i Aarhus. Næste gang er 2. februar.

Mønt: Gratis entre. Legetøjets priser styres efter efterspørgslen på de forskellige ting.

Links: Læs mere om foreningen og kommende legetøjsmarkeder her.