Hvor kreativiteten bor – en introdution

Hvor kreativiteten bor – en introdution

  1. Sidste uge guidede OFF Track til en dag rundt i byen, hvor man kunne få lov at kigge ind til seks forskellige kreative arbejdsfælleskaber. Med temaet “hvor kreativiteten bor” fik vi alle et indblik i arbejdsdynamikker, samarbejder og ikke mindst de kreative og sjove i arbejdsfælleskaber, som disse er. Følg også med når VINKaarhus i den kommende tid bringer en føljeton i seks dele, hvor du kan komme endnu tættere på de seks virksomheder. 

 

Culture Workspace.//Alle fotos: Ester Quante

 

Sted: Culture Workspace
Hvor kreativiteten bor: Et sted hvor man rækker hånden ud og hjælper

Culture Workspace var i dagens andledning ballets åbner. Det store coworking space, med sine udadvendte røde sten, rejser sig højt ved havnefronten og med resten af byen som baggrund og vandet udadtil (og Havnens Perle som nabo!), er det umiddelbart den perfekte setting. Culture Workspace har haft sin plads her de sidste seks måneder.

Stedet er forsejlet med spændende virksomheder såsom Neatmeal, Swap Kids, Pento,  Culture Works, madiværksættere såsom Smag Aarhus, designere og håndværkere. Advice, Bloggers Delight og Philip Morris har satellitkontorer på stedet, hvilket stemmer overens med Culture Workspaces vision om at undersøge fremtidens arbejdsmiljø og skiftende organisationsformer.

Culture Worksspace er et nyt arbejdsmiljø i rivende udvikling og ikke mindst et statisk miljø, hvor folk samarbejder på tværs af skrivebordene, spiser frokost sammen og hjælper hinanden med at udvikle sig på den kreative front.

 

Non-Space

 

Sted: Non-Space
Hvor kreativiteten bor: I fleksibiliteten

Hos Non-Space i Rosengade finder man ikke et helt ordinært kunstgalleri. Her ser man stedet som en ekspansiv kulturplatform. Ari Marteinson fra Non-Space fortæller blandt andet, at det ikke kun skal være kunst i den klassiske form, som skal udstilles på Non-Space, da kunst kan indebære så meget andet end det. Non-Spaces ambition er desuden at udfylde et hul i kulturlivet, hvor man kobler kunsten med det lokale vækstlag. Et eksempel på dette var udstillingen i marts faciliteret af OFF Track, hvor otte græsrodskunstere udstillede deres kunst.

Non-Spaces ambition er at mærke, hvad der rører på sig  byen. De kalder sig selv en slags “anti-institutuion”, da de arbejder ud fra en fleksibilitet, hvor kunstnerne kun er er med en måned af gangen. De hyrer tilmed også kunstnere ind, hvis udstillinger ikke er færdige, så man på Non-Space kan være med i den kunsteriske udvikling. Non-Space er i øjeblikket støttet Aarhus2017, men de håber at kunne fortsætte det gode arbejde, når året er omme.

 

GRISK  

 

Sted: GRISK
Hvor kreativiten bor: Et fællesskab i den kunsteriske ende

På Klostergade ligger det kreative arbejdsfælleskab Grisk. Hvis man har hørt om det før men endnu ikke lagt vejen forbi, er det simpelthen bare ud af døren og afsted, hvis du gerne vil opleve den spændende og kreative vibe. Peter Birk var i dagens anleding vores guide rundt i det store flotte kreative fælleskab, hvor æstetikken er helt i højsædet. Her er trægulvet lækkert, væggene er rå, musikken spiller, og der sker alle mulige forskellige ting omkring én. Hos Grisk finder man en barber-shop, tatovørere og mange andre spændende folk; helt præcist 25 virksomheder under et tag. Blandt andet finder man Hypetrade, hvor du kan købe sjældne sneaks og lækkert hypet streetwear.

Secret Samples og Mas Vino er også at finde i lokalet, og generelt fornemmer man, at der er en smeltedigel af forskellige kreative hoveder lige fra designere til fotografer og kunstere. Det er et kontorfællekab, som er i “den kunsteriske ende”, som Peter Birk selv fortæller. Her er også plads til sparring hos ens kolleager, og Peter Birk fortæller, at det dynamiske arbejdsmiljø tit munder ud i sene arbejdstimer, hvor folk arbejder hårdt, men også lige hapser et glas vin til. Grisk er et lækkert sted og rummer en undergrunds Berliner stemning, som simpelthen bare må opleves.

 

Aarhus Erhverv/Ressourcebanken

 

Sted: Ressourcebanken
Hvor kreativiteten bor: Erhverv møder kultur

Oppe i toppen af Dokk1 bor Erhverv Aarhus. Virksomheden, som har eksisteret siden 1862, arbejder ud fra et stærkt erhverspolitisk grundlag, hvor mødet mellem kultur og erhverv er i fokus. Virksomheden støtter kulturelle projekter og har en finger på pulsen, hvad angår det aarhusianske iværksættermiljø. De har bl.a. haft samarbejder med Aros, Kvindemuseet og senest er de med inde over Aarhus2017. De ønsker at være stærke på kulturfronten og med deres “business to culture”-mantra, besidder de også bestyrelsesposter i forskellige kulturelle insitutioner.

Mødet med kulturen og iværksættere udføres helt konkret til såkaldte “Brunch Boards”, hvor erhvervsfolk sætter sig med de kreative iværksættere og giver sparring. Ideen er, at ehvervslivet skal være med i startprocessen med de kreative ildsjæle. Ressourcebanken er et koncept, udvilket af Erhverv Aarhus, hvor man i bund og grund matcher kulturen med virksomhederne. Det er en platform, hvor begge parter deler ud af deres tilgængelige ressourcer og bidrag, og på den måde skal ressourcebanken fungere som et startskud for det perfekte samarbejde mellem erhverv og kultur.

 

Kaospilot HIVE

 

Sted: Kaospilot HIVE
Hvor kreativiteten bor: Her får man “jord under neglene”

I Filmbyen ligger det kreative arbejdsfælleskab Kaospilot Hive. Som navnet antyder, er stedet i tæt forbindelse med Kaospilotuddannelsen, og lederen, Jesper Krogh Kjeldsen, er også tidligere studerende på den internationale lederuddannelse. De første Kaospiloter startede på studiet for 25 år siden, da Uffe Elbæk (som i dag er partileder hos Alternativet), startede den kreative videregående uddannelse. Som kaospilot bliver man del af et internatialt studiemiljø i tre år, hvor man lærer om alt fra project management til creative designs. Man bliver som kaospilot også kastet ud i nye og innovative projekter med etablerede virksomheder.

Kaospilot HIVE er et sted, som netop bidrager til de studerendes kontakt med virksomheder. Hos Hive finder man en bred pallet af kreative designere, grafikere, arkitekter og journalister. Stedet huser også kaospilot studerende, som både arbejder på deres afgangsprojekter, men som også er en del af andre projekter. Det er netop vigtigt, at de studerenede får “jord under neglene”, som Jesper Krogh Kjeldesen selv forklarer. Iværksættermiljøet bliver dermed i høj grad hevet ind til de studerende, og her får de lov til at udfolde sig og bidrage med skæve vinkler til en god løn. “Action, reflection, learning – det er det, vi gør her”, afslutter Jesper Krogh Kjeldsen.

 

Aros Public

 

Sted: Aros Public
Hvor kreativiteten bor: Brug kunsten på en kreativ måde og kom tættere på den

Vi kender alle Aros; vi har alle stået i Regnbuen, og vi har alle et billede i vores hoved af den røde mastodont, som rejser sig i bybilledet. Det er noget, som Aros Public kan lave om på. På en af de nedre etager på Aros har man åbnet et nyt formidlingscenter for kunst, hvor man som museumsgæst nu kan komme med til forelæsninger og film, deltage i workshops eller se inviterede kunstnere arbejde i atelierer. Den nyåbnede salon bruges til debataftener men også som et flydende rum, hvor du kan komme ind og arbejde. Her findes 12 kontorpladser, som du kan leje dig til mellem 1-3 måneder – kvit og frit (men husk adgangskort eller entré til museet).

Formålet med salonen og med Aros Puplic er at skabe et nyt rum, hvor man kan få et nyt forhold til kunsten. I stedet for den traditionelle udflugt på Aros hvor man gennemgår udstillingerne én efter én, er Aros Public muligheden for at bruge kunst på en ny måde i sin hverdag og dermed være tættere på den. Kunst bliver hos Aros Public så at sige tilgængelig på en anden måde.

Skriv en kommentar