Hvert år må jeg, som et lille barn inden juleaften, afholde mig selv for at gå amok i julen for tidligt. Jeg har lavet reglen for mig selv, at jeg ikke må høre julemusik, før datoen siger den 1. november, og jeg overholde sjældent min egen regel. Men hvis julemusik er det eneste, jeg gør mig i inden december, så er det okay. Når vi så når december, så bliver det jo vildere!
En juletradition i min familie er, at vi tager op til mine bedsteforældre og henter juletræ. Selvom der er juletræer at købe overalt omkring os, så går turen alligevel til Kirkebæk (beboerantal: >20), hvor bedstefar traditionen tro betaler for vores juletræ hos naboen. Så snart vi ankommer, beholder vi overtøjet på og går igennem den miniskov, der er i mellem bedsterne og naboen. Naboerne står alle sammen udenfor i deres Harboørehabitter. Både mor, far, søn og hund er klar til at sælge juletræer og er meget behjælpelige i jagten på det perfekte juletræ. Et er for stort, et er for småt. Et er for tæt, et er alt for luftigt.
Når træET er fundet, så går vi hjem igen. Bedstemor har gjort klar med kaffe, glögg og vaniljekranse. Og kasserne med vaniljekranse, som vi senere bliver stukket i hånden – så vi har lidt “smovs” derhjemme – står stablet ude i køkkenet. Jeg selv er begyndt at sige, at jeg ikke skal have nogen med, når min mor “bestiller” kranse, for så ved jeg, at jeg max får 2 kasser med hjem.
Det sidste, der skaber julen for mig, er sne! Det er jo lidt af en luksusvare i disse tider, men det gør alt for, om min julesteming er der. Men det behøver ikke engang være dækket af sne. Så længe at der er koldt nok til, at byen er dækket af den hvide frost, så er det jul i mine øjne. Det hvide landskab gør mig nemlig så glad, og et plus er at jeg også får lov til at bruge min yndlingsbeklædningsgenstand: min flyverdragt! Alt er bedre, når du går en tur i sne/frost i sin flyverdragt, imens man kan gå og glæde sig til Pyrus eller Jul i Valhal.
Jeg ved ikke med jer, men alt dette gør, at jeg er i det perfekte julehumør!
