Into the wild

Into the wild

Århusianerne elsker udsalg. Byens største i Salling er en tilbagevendende begivenhed, som altid trækker horder af tilbudsjægere. Men hvordan ser en tilbudsjæger egentlig ud? VINK tilbragte en mandag morgen i det hæderkronede stormagasin sammen med hundreder af købelystne århusianere.

 

vinkimgfilerFTVLiHovTOIOfZGIYaD

Alle fotos: Karen Lykke Jensen

 

Mandag kl. 06.49. Hov, er det ikke? Jo, den er god nok. Det er temaet fra Olsen Banden filmene, som slår mig i møde, før jeg endda har rundet hjørnet til stormagasinet Salling. Jeg trækker vantro på smilebåndet og gnider det sidste søvn ud af øjnene. Olsen Banden kl. 7 om morgenen – you’ve got to be kidding. Jeg slår ind på Strøget og ser et stort opbud af mennesker, og et sted inde i mængden aner jeg et par hvirvlende blå nederdele og en tromme, hvis påskrift afslører, at det er Århus Pigegarde, jeg lægger øre til.

Jeg finder hurtigt en plads i køen, hvor jeg står sammen med de andre nytilkomne, en teenagedreng og en ældre, slank kvinde med Gun-Britt Zeller-frisure, pink læbestift og dyreprint på bukserne. Med megen energi tager hun straks fat på at smalltalke med os andre i køen. Først om vejret. Så om antallet af tilbud i år versus sidste år.

 

Militæreksercits med tandsmør
To mandlige ekspedienter går med stenansigter frem og tilbage langs forsamlingen. Det føles pludselig, som om vi er rekrutter i en militæreksercits. Deres blikke gennemborer mængden. De holder øje med os.
Nu kommer to storsmilende piccoliner med kaffe og rundstykker. Med tandsmør. En piccoline taber sine papkrus og en kunde kommer hende straks til undsætning, alt imens Pigegarden tager fat på Aura Diones ”Geronimo”. What a show.

Som jeg står der og hyggesnakker med tilbudsjægerne, føler jeg mig helt godt tilpas. Udsalg kan ellers være en skræmmende affære, har jeg ladet mig forstå, efter at have set videoklip fra den anden side af Atlanten. Derovre hedder udsalgsdagen Black Friday, hvilket er en meget rammende betegnelse for en dag af noget nær apokalyptisk karakter. Dagen, hvor almindelige, velfungerende mennesker opfører sig som vilde dyr. Og hvor ekspedienter trampes ihjel. Det er alles kamp mod alle i jagten på grej og gadgets. Se et klip her (hvis du tør).

 

Stilhed før storm
Så er stemningen straks mere fredelig her på Strøget i Århus. Og så er der alligevel noget, der ulmer under overfladen. En utålmodighed, en trippen. ”Hvad er klokken?” spørges der med sekunders mellemrum. Stilhed før storm?

Jægere, altså de jagttegns- og riffelbærende af slagsen, ynder tilfældigvis også at varme op til jagten med rundstykker, kaffe, og nå ja, en Porse snaps. Som vi står her med morgencompleten, er det egentlig slående lidt, der skiller os fra de vildtjagende. Spændingen og forventningens sus før jagthornets signal er vel den samme for vildt- og tilbudsjagende, forestiller jeg mig.
Gun-Britt-klonen er optaget af tilbuddene i hendes medbragte avis. Læsningen har tilsyneladende inspireret hende, for hun siger pludseligt: ”Vi kvinder køber tøj og klæder os ud for at få de gode mænd, og hvis vi ikke får deres opmærksomhed, betyder det, at det er det forkerte, vi har købt”. Hun slår en lille latter op. Teenagedrengen og jeg smiler lidt beklemte til hinanden.

 

vinkimgfileVYvsQayjSktnMlZymttu

 

Klar parat start
07.01 Så sker der noget. Køen af mennesker rører på sig, og vi gennes som kvæg gennem de store glasdøre. Pigegarden prøver desperat at fange vores opmærksomhed i forbifarten med benspjæt og inciterende blikke, men det er håbløst. Nu er jagtinstinktet tændt, folk ser kun fremad. Garden holder op med at spille og venter på vores applaus, men de får ingen. Da jeg kaster et sidste blik over skulderen, ser jeg dem stå med et fåret udtryk i ansigtet og armene resigneret ned langs siden.

Folk småløber ind i stormagasinets dyb. Jeg følger med strømmen op på 1. sal til herreafdelingen og dagens første fikspunkt, et stativ med dynejakker- og veste fra North Face. Der er to måder at gå til stativet på. Midaldrende, enlige mænd hiver en jakke ud, prøver den på og foretager en vurdering uden at konsultere et spejl. Passer den i størrelsen, er den godkendt. Efter et par minutter er de forsvundet ned ad rulletrappen igen. Så tjept går det ikke, når den bedre halvdel er med. Så skal jakken granskes nøje, fra alle vinkler, og prøves på i flere farver, før der er grundlag for en beslutning. Ordnung muss sein.

 

Zen i skoafdelingen
Kl. 07.10. Damesko. Det er kun ti minutter siden dørene slog op, og det ser ud som om en tornado har hærget skoafdelingen. Kvinder i alle aldre manøvrerer forsigtigt udenom de æsker og sko, som ligger og flyder alle vegne. Her er stille som i kirken. De opgaver, der udføres her, kræver dyb koncentration. Først skal skoene udvælges og inspiceres, siden skal æskerne stables og bæres. Gerne tre-fire æsker ad gangen. Deres stædighed er ærefrygtindgydende.

Kl. 07.20. To kvindelige bekendte mødes tilfældigt og hilser varmt på hinanden, men går straks hver til sit. Dette er ikke tiden for hyggesnak, det synes alle at være indforstået med. En kvinde ser på sko med dyreprint. Hun står med et par ballerinaer i hver hånd og ser plaget ud. Hvad skal man vælge – dyreprint på snuden eller dyreprint all-over?

Én ting er sikkert, hun er i hvert fald ikke ene om sin forkærlighed for dyreprint. Hele Salling er i dyreprint i dag. Det er på skoene, på tøjet, på kunderne. Her nedlægger vi ikke kedelige, almindelige dyr. Der er ikke en eneste gråand eller en hjort at spore nogen steder. Vi foretrækker det eksotiske: Vi har leoparder og zebraer på sigtekornet.

 

vinkimgfileIzYWgMPsTTLNYknwRqFK

 

Kend din tilbudsjæger
I trængslen mellem Haglöffs jakker, Le Creuset-fade og Stelton-bakker begynder jeg så småt at kunne identificere udsalgets arketyper, som for eksempel:

 

1) Den determinerede, oftest af hunkøn. Hun ved, hvad hun vil have, og går målrettet efter det. Ofte en familiekvinde, som med mange års træning hjemmefra er godt rustet til udsalgskampens hede. Hun bevæger sig elegant og adræt som en ninja mellem stormagasinets forskellige afdelinger, totalt upåvirket af den omgivende trængsel.

2) Den febrilske M/K, flakker rundt med et rådvildt blik og kan ikke rigtig overskue situationen. Cirkulerer i periferien af tilbudsøerne og tør ikke rigtig kaste sig ind i kampen. Opholder sig i stormagasinet længe og ser som minutterne skrider frem tiltagende forpint ud.

3) Det nyforelskede par, for hvem shoppeturen er en slags ritual, som forsegler kærlighedsbåndet mellem dem. De bruger meget tid på at diskutere hvert enkelt indkøbsemne og er kvalmende opmærksomme på hinanden under hele forløbet. Når hans tålmodighed er sluppet op, får han indkøbsposerne – trofæet og beviset på ritualets succesfulde afvikling. Han modtager et kys og de går hver til sit, han forsvinder ned ad rulletrapperne og hun shopper videre.

4) Det rutinerede ægtepar, som for længst har affundet sig med deres respektive roller: Hun går foran og erklærer højlydt sine ønsker og overvejelser til ære for partneren, som går bagved og siger ”ok” indimellem. Hun vælger, han slæber.

5) Den shoppeglade senior, som ser oprigtig glad ud, idet hun spankulerer rundt med 5-10 bøjler Betty Barclay, Jensen og Gerry Weber over armen.

 

vinkimgfileXgjthjnOGBfvyFGKWvuk

 

Tid til fisk
Kl. 07.30 ”Kan du lide fisk?”, lyder en stemme fra oven. ”Kom ned i Salling Super og få tips til, hvordan du kan tilberede lækre fiskeretter”. Jeg står midt på gulvet på 1. sal og nyder, at den hektiske aktivitet, som har præget den sidste halve time, synes at stabilisere sig og finde et mere afslappet niveau. Jeg ser til, mens flere og flere sorte bæreposer med Sallings logo i skinnende sølv danser ned ad rulletrapperne og hen ad gulvene. Gulvene, som i udsalgets navn er belagt med skriggule løbere. Idéen er vel, at det skal stimulere kundens købelyst. Det må foregå på et meget dybt og ufremkommeligt bevidsthedsniveau, for jeg mærker ingenting bortset fra en svag irritation.

 
Vakuum
Kl. 07.40 Jeg minder mig selv om, at det stadig er tidlig morgen. Det er nemt at glemme tidsfornemmelsen herinde, hvor solbrune, velsoignerede ekspedienter folder skjorter og langer poser over disken med den største selvfølgelighed. Det går tjept. Der er ingen gab eller tunge øjenlag, der afslører, at de alle har været ualmindeligt tidligt oppe. ”Guldmærker?”, ”Skal du have guldmærker?” lyder det veloplagt fra den ene kasse til den anden. Jeg ser en mørklødet mand, som helt sikkert har svaret ”ja” til det spørgsmål mange gange. Han går glad rundt med flere stykker baggage under armene. ”Hvor mange guldmærker koster den her?”, spørger han storsmilende en ekspedient. Han ser ud som et barn, der lige har fået lov til at plyndre en BR-butik.

 
Bagholdsangreb
Kl. 07.50 Til de andre kunders store ærgrelse har en flok asiater indtaget tilbudsøen med H20-tøj i stueetagen. De står tæt og danner et solidt forsvar mod potentielt indtrængende, men de mest stålsatte kunder giver ikke op uden kamp. Deres opus moderandi er et bagholdsangreb: Man starter på en meters afstand og foregiver at være interesseret i emnerne i ens umiddelbare nærhed, så den anden ikke aner uråd. Så sniger man sig ubemærket tættere og tættere på det egentlige bytte. Og man håber, at det ubehag, som opstår, når den anden kunde opdager, at man står klinet op ad vedkommende, vil få den anden til instinktivt at trække sig tilbage. Voila: Frit lejde. Kalkulation og instinkt i skøn forening. Det er nogle erfarne jægere, vi har at gøre med denne morgen.

 
På hjemmebane
Kl. 08.03 Jeg fortrækker til Salling Super, hvor jeg hurtigt konstaterer, at der ikke er den store interesse for fisketips. Fiskeafdelingen er gabende tom. Alle ekspedienterne er på plads, men der er ingen kunder at betjene. De ligner statister på et filmset. Ost, kød, fisk, vin, delikatesse. Jeg har det hele for mig selv. Og selvom jeg er lidt mat, mærker jeg straks jagtinstinktet tænde. Jeg er på hjemmebane. Der er altid gode ting at finde her, man skal bare give sig tid til at finde dem. Instinkt og kalkulation. Bring it on.

 

vinkimgfilekHImuTbzhJTlhpnWCGrK

Skriv en kommentar