Eksamen skal ikke afholde dig fra at få sommerkulør. Se listen over byens afprøvede læsesteder.

Normalt er der ikke noget, som kan give mig en bedre start på dagen, end når solens stråler kæmper med mit mørklægningsgardin – og det selvom klokken kun er lidt over 6.00. Faktisk står sommervejr på min top fem over ting, som det er okay at blive vækket af – foruden kys, fuglefløjt, fødselsdagssang og tordenvejr. Meget selvmodsigende er der dog to perioder om året, hvor jeg intet mindre end hader solstrålerne, som forsøger at lokke mig udenfor. I eksamensperioderne!

Min arbejdsmoral har rygrad som en regnorm, når jeg sidder i min vindueskarm og kigger på mountainbikekørere og løbere, som drøner forbi i korte ærmer og sommervarm luft i håret – så ved man bare, at sommeren er her i fuldt flor. Og så sidder jeg herinde i min dampende varme lejlighed uden gårdhave eller terasse og sveder over eksamensterminer.

 

Men så en dag blev jeg for træt af det hele og pakkede en taske med guf, solcreme og tunge kompendier og begav mig afsted, og siden da har jeg undet mig selv adskillige timer på byens urbane og grønne områder.

 

Med en uge forude, hvor meterologerne igen lover skønt vejr, følger en liste med anbefalelsesværdige læse-venlige spots.

 

Hvor: Tangkrogen

Hvorfor: Fordi de store buske giver læ for vinden og gemmer på masser af fugle, som fylder luften med skræppeskøn fuglefløjt.

Husk: Penge til at købe én (eller to) is i kiosken

 

2014-04-27_14.27_.02_1

 

Hvor: Marsellisborg skov

Hvorfor: Fordi træerne skygger for den værste sol og gør det muligt at se, hvad der står på computerskærmen, hvis eksamenslæsningen kræver sådan en. Her er helt stille, foruden skovvandrere, cyklister og bølgernes brusen.

Husk: En god kop kaffe

 

2014-04-28_08.50_.20_1

 

Hvor: Godsbanen

Hvorfor: Fordi der er noget helt specielt ved godsbanen. Måske er det fordi, man aldrig helt ved, hvad man kan forvente, når man tager derned. I pauserne kan man lade sig fornøje af legende børn, en gruppe som spiller basket eller unge drenge, som skater på livet løs.

Husk: Noget blødt at sidde på

 

2014-05-16_16.59_.19_1

 

Hvor: Risskov

Hvorfor: Fordi udsigten over havet og det nye kvarter, Aarhus Ø, er skøn. Stolene, lige ved starten af skoven, er gode at slynge sig i med en bog.

Husk: Solbriller

 

2014-04-15_14.49_.31_

 

Hvor:

Hvorfor: fordi Botanisk have er et grønt paradis uden lige. Alt det grønne omkring én drunkner lydende af byen og efterlader blot varme, blide vinde og duften af nyudsprungne blomster.

Husk: En lækker frokost

 

2014-05-02_12.08_.34_

 

Hvor: Bellevue strand

Hvorfor: Når solen forsvinder bag højhuse og træer inde i byen, så kan man stadig nyde solstrålerne på Bellevue strand. Bølgernes klukken virker beroligende og forvandler alle andre lyde ud til en svag mumlen.

Husk: Solcreme

 

2014-04-03_19.14_.08_1Alle fotos: Cecilie Golczyk
Held og lykke med eksamen til jer alle derude 🙂