// Foto: Line Elise Rosengaard Carlsen

Jeg har aldrig været det helt store julemenneske, men jeg er på ingen måder nogen Ebenezer Scrooge- eller The Grinch-type; jeg nyder maden, kan overtales til at klippe et julehjerte eller to og kan godt lide den særlige julestemning. I lang tid har juletraditionen for mig mest bare været at være der, når andre juler. Når der var klippe-klistre-dage på skolen hed den 8 æbleskiver og en halv musetrappe, og konfekten med familien blev for mit vedkommende sjældent mere kreativ end 20 mikro-burgere bestående af 2 chokoladeknapper med en marcipan-bøf i midten.

Siden har jeg giftet mig med en kvinde, der elsker at eksperimentere og være kreativ med tøj, pynt, mad og alt derimellem – også i julesammenhænge. Og i selskab med denne tornado af idéer, er der særligt ét juleprojekt, som har groet på mig: hjemmelavede fyldte chokolader.

Fyldte chokolader 31

// Foto: Line Elise Rosengaard Carlsen

// Foto-stribe: Line Elise Rosengaard Carlsen

Traditionen kører på sit fjerde år og startede med, at min kone gik eksperiment-amok i køkkenet. I starten heppede jeg mest bare på sidelinjen med en kop kaffe, men med årene er nysgerrigheden vokset, og jeg fik mod på at kaste mig ud i noget, som er lidt mere krævende end at plante en marcipanbøf mellem to chokoladeknapper. Bevares, i den hektiske og halvkaotiske tempereringsproces står jeg stadig bare med kaffen og hepper. Men når klokken er blevet 2 om natten, og min kone er færdig med at eksperimentere, så joiner jeg hende ved spisebordet, når chokoladerne skal fyldes.

Her leger vi med et hav af de kombinationer, man kan lave med pistaciemasse, nougat, marcipan, peanuts, lakrids- og vanilie-fudge, alverdens ganacher, saltstænger, knust digestive-kiks, bær- og citruskompot mm.

Mulighederne er uendelige, og klokken 2 om natten er der en dejlig ro til at udforske dem. Traditionen gror på mig, som den gror i sig selv – hvert år en ny mulighed for at prøve noget nyt fyld i en ny spændende kombination.

// Foto: Line Elise Rosengaard Carlsen