Med Mark Sommerlund som hovedperson er Shoe Chapter en moderne klassiker, der beror på ægthed, veneration for kulturfællesskabet og bekæmpelse af de udfordringer, der møder en sneaker-dealer anno 2018.

Af Lasse Lund

 

Start.

Jeg har købt mit første par Adidas Stan Smith af Mark Sommerlund i sneakersbutikken Shoe Chapter. Mit første par Adidas Campus. Mine første Reebok Classic Leather. I hvid. Faktisk også mit første par Asics Gel Saga. Ikke mit allerførste par Vans Slip On, men så i hvert fald mit første par med sort overdel.

 

Mark Sommerlund er grunden til, at det ikke er ligegyldigt, hvad jeg har på mine fødder. Mine størrelse 42,5-fødder. Han er grunden til, at jeg altid binder mit skotøj op. At jeg ynder at binde mine snørebånd på den rigtige side af pløsen – og væmmes, når jeg ser, at folk gør det anderledes. Og at jeg generelt behandler mine sko ordentligt. I respekt.

Han er grunden til, at jeg aflægger sneakersbutikken Kith NYC i New York et visit hver evig eneste gang, jeg befinder mig i Guds eget. Eller det faktum at jeg allerede nu ved, at mit næste Berlin-visit skal indebære et besøg hos butikken Overkill. Han er grunden til, at min far ejer et par Adidas Campus. Og måske i virkeligheden også grunden til at min søster ejer selvsamme Adidas Campus. Fuldstændig ud fra devisen om “oldie but goldie”. Selvfølgelig ikke med henvisning til min far og søster.

 

Mark Sommerlunds indvirkning på mig kan måske lyde en smule opdrevet. Nærmest som om at jeg, og mit neandertaler-jeg, gik barfodet rundt og ikke havde en eneste idé om, hvad sko var. Men det er løgn. Selvfølgelig havde jeg sko. Også flere af dem. Men fra sin plads bag en lille trædisk, dengang fem trin under den brostensbelagte Badstuegade, slog Mark Sommerlund sine klør i mig. I mine fødder. Og indskrev mig som karakter i sin aarhusianske sneaker-fortælling Shoe Chapter. En fortælling hvis prolog tager sit afsat i vinteren 2011. Og en fortælling som ofte, hvis jeg ikke husker helt forkert, havde ærke-fransk 00’er hiphop som titelmelodi. “Hocus Pocus” mere præcist. Og en fortælling hvori man altid blev mødt med en hæderlig highfive af en velkomst-salut og et efterfølgende: ”Hva’ så Lasse, mand?!”

// Alle fotos: Rebecca Kirkeby Blach

Siden sommeren 2017 har adressen heddet Store Torv. Her hersker nye og større lokaler med total eksponering i det aarhusianske bybillede. Næste kapitel i fortællingen om Shoe Chapter og Mark Sommerlund har længe været på vej i trykken.

Jeg har taget en snak med den aarhusianske sneaker-freaker. En snak om forventninger, udvikling og det kulturfælleskab, som jeg selv er blevet en del af. Om sneaker-branchens tilstand og om hans meget nære forhold til sko med gummibund. Alt sammen over en kop Flat White, som jeg stadig mangler at sige tak for. (Den næste er på min regning….)

 

Markedets uundgåelige udfordringer

”Jeg kan godt kan blive lidt ærgerlig over, at de store brands har så travlt med at vinde markedsandel.”

Mark Sommerlund sidder overfor mig. Vi befinder os på kaffebaren La Cabra. Et lille rundt træbord og to Flat Whites adskiller os. Jeg har netop spurgt ham, hvad han mener om sneaker-branchens nuværende tilstand. Noget som jeg kan mærke betyder en del for Mark Sommerlund:

 

”Det gør noget ved kulturen, at der kommer så mange varer ud hele tiden. Der er ikke den der dedikation eller fordybelse i det længere. Lad nu lige forbrugeren fordøje og fordybe sig i produkterne. Altså der går ikke længe fra, at en ny model bliver lanceret, at der så står ny colorway klar. Det sker hele tiden. Så det har jeg det stramt med, fordi det er sindssygt svært at gå på kompromis med markedspresset.”

 

Med åbningen af Shoe Chapter i vinteren 2011 havde Mark Sommerlund det formål at skrive et nyt kapitel i sneaker-kulturen. Han ville være konkurrencedygtig både lokalt og internationalt med et miks af en solid basispakke med sneaker-klassikere og en mindre, mere nænsomt udvalgt, pakke med limiterede modeller:

 

”Jeg synes jo, at produktet har en reel værdi, så hvis det går for stærkt, mister det værdien, og det er både for forbrugeren og i tilfælde også på prisen,” fortæller han og forsætter:

 

”Sneaker-branchen er sindssyg speciel at være en del af. Produktmæssigt er vi (sneakers forhandlere red.) jo ikke unikke. Vores målgruppe er også en sindssygt kommerciel målgruppe, så man har meget at bokse med,” siger Mark Sommerlund og henviser til det markedspres, som han til dagligt mærker bag disken på Store Torv 6 ST TV.

Siden sin start i kælderen på Badstuegade har Skomanden set en mærkbar stigning i interessen for sko med gummibund. Forbrugerne er særligt fremme i skoene, når det handler om nyeste realeases og tendenser. Og krav på selvsamme. Noget som ikke gør det mindre udfordrende at være sneaker-dealer anno 2018, hvis man altså medregner markedspres og brandenes konstant rullende produktionsbånd:

 

”Vi har faktisk været nede i tre måneder, hvor forbrugernes tendenser og købsmønstre har ændret sig. Nutidens forbruger ved sindssygt meget om diverse tendenser og fremtidige sneaker-releases. Så kunsten er, at du skal nå at fange tendenserne. Det er vildt at navigere efter, for vi er her jo ikke, hvis vi ikke tjener penge.”

Mark Sommerlund forklarer, at lige nu handler det faktisk ligeså meget om at imponere brandsene, som det gør at imponere kunderne. At gøre sig fortjent som forhandler. Ellers kan forbrugerne godt skyde en pil af de hvide efter deres helt specifikke ønske om et par nye Beaters.

 

Ikke så meget Hocus Pocus.

Mark Sommerlund nærmest sparker sit venstre fri fra det korslagte højre, læner sig frem og placerer sine Adidas Ultra Boost-beklædte fødder på La Cabras mørke sildebensparketgulv. Han tager en hurtig slurk af sin Flat White, stiller igen koppen og kigger ud i rummet, imens han både smiler og ryster en smule på hovedet.

Det skal siges, at Mark Sommerlund normalt er én af de typer, som gerne indtager en stol i en afslappet positur. Dybt begravet og med fuld udnyttelse af stolens ryglæn. Posituren, som vil få den ældre del af befolkningen til hovedrystende at kalde én for en skidtknægt. En lad knægt. Fortælle, at man skal hanke op i sig. Gerne i en fart.

Mark Sommerlund er faktisk bare en meget tilbagelænet type. Sådan opfatter jeg ham i hvert fald. I mere end én forstand. Derfor bevidner denne meget pludselige bevægelse om stor hengivenhed. At jeg for alvor er nået ind til Skomanden, og at jeg har ramt den lille ting, som han virkelig holder af at snakke om.

 

For hvad er Mark Sommerlunds all-time-favorit sneaker?

 

”En Adidas Campus 80s i sort hvid kombination,” siger han uden tøven.

 

Adidas Campus 80s er en klassisk Adidas silhuet, som måske ikke tiltrækker sig den største opmærksomhed. Skoen var oprindeligt tænkt som en low-top sneaker til 1980’ernes basketballspillere, men som siden blev kastet up på gaden som en brandvarm lifestyle-sneaker. Den klassiske 80’er-sneaker vandt hurtigt credit i hiphop-verdenen, hvor specielt NorthSide 2018-aktuelle Mike D, og hans allierede fra Beastie Boys, gjorde den til et sneaker-klenodie 1992-albummet Check Your Head.

 

For folk som Mark Sommerlund bærer netop sådan en model også rundt på en særlig betydning. En manifestation af sin personlighed. At man hylder det klassiske og kulturfællesskabet. Og endnu vigtigere. At man har styr på sit sneaker-game:

”Den er bare så OG-agtigt. Så klassisk. Det kan jo ikke gå galt med den. Det er for mig den ultimative sneaker. Ikke så meget hokus pokus,” slutter han. Stadig med let rystende hoved og nu med et større smil.

 

En langefinger op til de forkerte ”sneaker-eksperter”

Personligt har jeg har altid været interesseret i folk, som er så indædt interesseret i og har så uendelig meget respekt for enkeltstående og specifikke ting. Folk som er så excentriske, når det kommer til deres fagområde, og hvor ordet ekspert i mange tilfælde er en underdrivelse af de større. Men hvorfra stammer denne uendelige affektion?

 

”Første gang, jeg stiftede bekendtskab med kulturen, var med en Adidas Special. Den havde jeg som knægt til indendørsfodbold. Og når jeg havde tæsket den igennem et par sæsoner, så røg den ud på gaden,” fortæller Mark Sommerlund.

 

En bølge af minder skyller ind over mig. Jeg tager mig selv i at sidde og kigge ud i rummet. Fuldstændig ligesom Mark Sommerlund gjorde, da jeg tidligere havde spurgt ind til hans sneaker-game. Hans anekdote lyder mig bekendt. En autentisk, selvoplevet episode.

 

Min drømmeverden afbrydes:

 

”Det kender du sikkert også?” spørger han mig.

 

Mit fokus rettes igen mod den stadig tilbagelænede sneaker-fanatiker. Jeg tager en slurk kaffe og nikker.

 

Mark Sommerlund fortæller, at han hurtigt blev bidt af den spirende kultur. Og specielt jagten i at finde gummisko som så anderledes ud, end dem hans kammerater sjoskede rundt i:

 

”Inden kulturen for alvor begyndte at rulle igen herhjemme, så købte jeg en gammel flettet Kim Jones Umbro. Den var sgu meget sjov. Så købte jeg et par Marc Jacobs SK8-Hi ovre i Storm Copenhagen. Der var jeg nok 16 år. Det er det første, som jeg sådan rigtig kan huske om kulturen – at nu havde jeg noget, som var anderledes.”

 

Han fortæller videre:

 

”Jeg har nok en lille konkret samling på 50 stykker derhjemme. Nogle vigtigere end andre. Og nogle som fører en særlig historie med sig. For eksempel en Saucony x Sneaker Freaker Grid 9000 Bushwacker. Den havde jeg selv nede i butikken. Den var sgu meget cool.”

 

Vores snak falder på Mark Sommerlunds inspirationskilder. Hans muser. Hvorfra henter han sin inspiration?

 

”Der er de her OG-hardcore-gamle drenge, plus 40 år, som jeg personligt synes er nice. De har deres holdninger fra gammel tid. De har et godt kendskab til produkterne og respekterer traditionerne. Typer som disse holder det bare ægte,” siger han og henviser med religiøse konnotationer til ”sneaker-god” Joachim 7Inch fra The SevenInch Paper. Ikke fordi han går ind under kategorien plus-40 år men mere som et eksempel på en artsfælle. En alvidende sneaker-artsfælle.

Jeg fornemmer dog en pludselig modvillighed ramme Mark Sommerlund. En tydelig aversion når vi taler om den, i hans optik, forkerte tilgang til sneaker-gamet. Influcencerne.

 

Jeg lader hans ord stå for sig selv:

 

”Der går bare lidt af det, når de sidder på restauranter og klikker løs til deres sociale medier. Og ja, jeg ved godt, at der er mange, som følger med derude, men jeg håber også, at det måske snart går op for folk, at det ikke er sådan, det fungerer. Det er uægte, utroværdigt og lidt som at sælge ud.”

Og således opløftet. Dem om det.

 

Shoe Chapter – Kapitel 2

Som nævnt valgte Mark Sommerlund i sommeren 2017 at hive alle sine gummisko med op af Badstue-kælderen og placere dem i nye lokaler. Et naturligt sideskift i fortællingen om Shoe Chapter, hvis det står til hovedpersonen selv:

”Det kan godt være, at det er en god og hyggelig fortælling, at vi lå nede i en kælder, og det var også godt. Men vi er også nødt til at rykke os. Både over for kunden men også over for leverandørerne. Så på den måde har det været vigtigt at udvikle os med større lokaler,” fortæller Skomanden, imens hans øjne fanger en forbipasserende og hendes New Balance CRT300CF-sneakers. Han nikker anerkendende.

Skomanden tager et sip af sin Flat White. Jeg spørger ind til det næste kapitel. Shoe Chapter 2. Hvordan videreføres fortællingens kronologi?

”For mig personligt handler sneaker-kulturen helt sikkert om den lokale tilknytning. Det med at gå ind til den lokale butik. Det er det rigtige i min bog. Eller i hvert fald forsøge at sælge den idé. Og det er det, som vi skal være gode til. At formidle den enkelte sneakers’ identitet og historie, fordi der er så mange at vælge imellem, så du skal ligesom fortælle historien om produktet,” siger han.

 

Skomanden fortæller yderligere, at han har en ambition om at videreudvikling sin sneakersbutik. Sin perfekte sneakersbutik. For som han siger:

 

”Du er nødt til at vinde på oplevelsen, når kunderne kommer ind fra nu af, fordi vi får det ikke nemmere fremadrettet med den konkurrence, der både er på produkterne men også qua onlineshopping.”

 

Onlineshopping. Den uundgåelige konflikt, som enhver fra retailernes persongalleri kender til. Dog bruger Mark Sommerlund sine egne købspræferencer i kampen mod Internetuhyret.

 

”Det handler om give den gode sneaker-oplevelse, den personlige approach. For mig er det sgu ligeså meget historien. At der medfølger en særlig god historie med et sneaker-køb. Så er der noget mere forbundet med det enkelte par.”

 

Fortællingens morale.

 

For dem, som er i tvivl, så er historien om Mark Sommerlund og Shoe Chapter i hvert fald på min liste over must-reads. En moderne klassiker. Og det vil den for altid være.

Slut.