Den åbne mikrofon: Vittighedsværksted og stand-up-træning

Den åbne mikrofon: Vittighedsværksted og stand-up-træning

I aften er vi publikum til stand-up. Forventningen er helt klar – vi vil grine. Men hvordan forløber en aften i komikkens tegn, når man er publikum til stand-up-træning ’open mic’, og mikrofonen er åben for alle, der tør? Sidder vi i tåkrummende stilhed eller øredøvende latter? Tag med os ned i comedykælderen og find svaret.

Vi er samlet cirka 45 fremmede mennesker siddende i en halvcirkel under hvidkalkede hvælvinger. De gamle mure omkranser os i en rustik kollage af kæmpestore kampesten. Der er en klar spænding i luften her seks meter under Store Torv. Alberts danner rammen for aftenens begivenhed. Udskænkningen er tungt domineret af øl. Humlen er smørelse til latteren, som sidder potentielt klar lige i den øverste del af halsen. For vi ønsker at grine her på stolerækkerne. De otte komikere plus vært, der modigt stiller op til enten offentlig ydmygelse eller hyldest, afgør om latterpotentialet forløses.

Stand-up talenttræning

Helt præcist udforsker VINK denne gang et ganske bestemt komisk koncept nemlig ’open mic’. Der er ingen hovednavne eller headliners. Uden nogen garanti er publikum mødt talstærkt op. ’Open mic’-aftener er træningssessioner for både mere grønne og mere erfarne komikere. Komikeren er kun bevæbnet med ord og mikrofon. ”Materialet”, som er det komikerfaglige term for éns vittighedskatalog, skal testes af og øves på et publikum. Det er en rå træningsmetode helt uden støttehjul og med kontant afregning fra publikum, når det komiske talent skal plejes.

Open mic: En ekstremsport

’Open Mic’ – og stand-up helt generelt – er en disciplin, der er sammenlignelig med skihop eller anden ekstremsport: Det kræver mod at deltage, og udøveren slår sig, når der bliver begået fejl. Holdfordelingen er også uretfærdig, for det er altid én mod resten. Luften er varm, og rummet er vågent i forventningsklar anspændthed. Jeg og resten af mit hold vil altså rigtig gerne grine, men vi skal overbevises, og ægte latter er en reaktion, som ikke simuleres særligt overbevisende.

Et lydløst vakuum

Rummet rammes af et øjebliks tvivl: Åh, gru for den punchline, der ikke rammer rent! Der bliver stille på en særligt forladt måde, når der ikke er tvivl om uoverensstemmelsen mellem komikerens forventning og publikums reaktion. Alt afgøres i det øjebliks stilhed, hvor vittighedens konkluderende punchline falder, og salen enten forløses i latter eller forbliver stum. Denne slags stilhed kan i de værste tilfælde nærmest udvikle sig til et hulrum, et næsten lydløst vakuum, der synes uendeligt, indtil tråden igen samles op enten af en ny anekdote eller en ny udfordrer.

Den bedste latter

Fortjenesten for en sand komisk touche er derimod vidunderlig og utvivlsomt ventetiden værd. Latteren kan for eksempel opstå af en totalt indforstået kommentar, hele publikum fanger, som kulminationen af verdens snævreste reference alligevel forstået af en hel gruppe fuldstændig fremmede mennesker imellem. Andre gange er forløsningen et resultat af en så uventet konklusion, at fortællingens absurditet må forløses i ren latter. For eksempel da hinduistisk reinkarnation og for tidlig fødsel kombineres i én komisk anekdote om ”for tidlig genfødsel”.

Komisk forførelse

Metoden er forskellig, men en fornemmelse for rytme og timing er komiske dyder. De ti minutter, hver komiker har til rådighed, komponeres forskelligt. Én optræden kan måske udføres i en lang anekdote, der opbygger spændingen løbende frem mod en afgørende punchline. Anderledes kan monologen også være en humorsalve, der løbende stikker til publikum. Nogle gange reagerer vi modvilligt, andre gange fuldstændig forført. Den komiske forførelse er rusen, vi jager. Når den indtræffer, er det et øjeblik af pure velbehag væk fra virkeligheden her seks meter under Store Torv.

Følg med i Aarhus’ stand up scene her og nyd ’open mic’-aftener på Alberts ganske gratis hver søndag-torsdag kl. 20.00 eller på Café Jorden torsdag kl. 20.15.

Skriv en kommentar