Foreningen Ladies First, som er en netværksgruppe og støttekreds for kvindelige iværksættere, holdte deres syvende møde i sidste uge på Studentervæksthuset. VINK var med på mødet for at tage pulsen på de smalle halse og få en idé om projektets status quo.

 

Relevans

Det lyder en lille smule skørt i mine femi-ører, det her med Ladies First. Jeg vil jo helst, at vi går side om side med mændene, men samtidig har foreningen en pointe, for vi går ikke side om side – ikke endnu i hvert fald.Mænd er i den grad overrepræsenterede i det danske iværksættermiljø, hvad man naturligvis ikke kan klandre dem for, de forfølger bare deres drømme, som de altid har gjort. Danske kvinder derimod fik først ret til at stemme ved lokale valg i 1908. Så i modsætning til Danmarks befolkningshistorie – og nu vi er igang, kan vi passende tilføje menneskehedens historie – er det en fraktion, kvinderne har fyldt som frie, ligestillede og ikke mindst assertive individer. Ikke noget under at kvindelige iværksættere – og kvinder generelt – stadig er ved at finde sig til rette på den synkende mandeskude. I Danmark er 25% af landets entreprenører kvinder (kilde).
Ladies First er et forum, hvor kvinder kan dele deres erfaringer, som deres mandlige pendanter højst sandsynligt ville have besvær med at indføle sig i. Måske fordi de ikke i samme grad føler, de skal bevise noget eller bliver mødt med de samme udfordringer som kvinder. Ergo foreningens relevans. Den vil gerne være 1) et sted, hvor folk kan møde hinanden og finde samarbejdspartnere 2) et sted, hvor man bliver inspireret til at gi’ den gas og 3) et sted, hvor folk kan drøfte nogle af de problematikker og usikkerheder, der kan forekomme, når man er kvindelig iværksætter, og som kan være svære at bringe op i andre sociale sammenhænge.
Alle fotos: Lisa Larsen
Foto: Lisa Larsen

Homo conexus

Mødet var damernes syvende, og på dette møde skulle journalisten og netværkseksperten, Susanne Hoeck, og CEO for konsulentvirksomheden Insights Danmark, Theresa Blegvad, holde oplæg om kunsten at netværke. Susanne lagde ud, så snart en øvelse var tilendebragt, der havde omfattet at tegne sin krop og navngive sine evner ift. brainheartguts og grounding. Min sidekvinde tegnede bryster og et hjerte, der lignede brystvorter på sit selvportræt. Vi skiftedes til at tale om vores “kroppe”, mens kaffen flød, og småkagerne smuldrede mellem læbestift og ivrig talestrøm.
vinkimgfileiuIcFVInEtvRofKCeSOQ
Foto: Lisa Larsen

Som forklaring på, hvor vigtigt networking er, opridsede Susanne følgende metafor: Når du ser stjernerne for første gang, er de blot en masse prikker uden sammenhæng. Men så snart man har fået udpeget Karlsvognen, kan man aldrig ikke se Karlsvognen igen. Networking-kompetencer er ligesådan.

Theresa Blegvad fortalte om sin personlige succeshistorie mod sin nuværende topstilling og opstilling inden for politik, som hun selv kaldte “en rejse, hvor cirklerne bliver ved med at køre samme vej”. Hun forklarede, at hun er blevet ved med at møde de samme mennesker i nye sammenhænge under sin rejse, hvad der bl.a. viser det strategisk smarte i ikke at brænde sine broer til andre mennesker.

Theresa gav os 4 kort: et rødt, grønt, blåt og gult. Vi skulle finde ud, hvilken farve vi var i prioriteret rækkefølge. Hov, nej. Sidder med kortene i skrivende stund, farverne står skrevet på kortene, og de er: ildrød, skovgrøn, havblå og solgul… På hvert af dem står der fire egenskaber som: beslutsom, lydhør, præcis og udadvendt – for at tage et tillægsord fra hvert kort. Her blev det lidt plat, syntes jeg. Men andre virkede engagerede. Måske min farve bare ikke var repræsenteret. Måske jeg er lilla. Jeg mener selvfølgelig søstjernelilla: Skeptisk, fritænkende, pjattet og mærkelig.

Hvilken farve karakteriserer dig? Foto: Rikke Vadstrup
Hvilken farve karakteriserer dig? Foto: Rikke Vadstrup

Fif til networking

Susannes Power Point slides handlede om strategi inden for networking – strategiske måder at sikre, at man får maksimalt udbytte af den tid, man investerer i at netværke. Her følger nogle fif:
1) Der er formelt og uformelt networking. Det er vigtigt at gøre begge. Med uformelt networking mener hun, at networking også kan foregå i andre sammenhænge end de vante og etablerede som f.eks. Ladies First. Hun nævner en episode ombord på et fly, hvor hun møder én, hun senere kontakter angående et job. Det klarede denne passager ved:
2) Sørg for at få formidlet hvorfra, du kommer, hvor du er nu, og hvor du vil hen. På en måde gælder det her, at du skal performe disse aspekter af dit CV. Du skal gøre indtryk og få formidlet de vigtige oplysninger. Flypassageren havde f.eks. en kosmopolitisk aura og sofistikation, der gjorde, at Susanne huskede hende.
3) Vin er en vinder. Drik et par glas og få gang i en go’ rødvinssnak. Det er noget, der åbner døre!
4) Hvis du er lidt genert og socialt tilbageholden, kan det være en god idé at skabe en anledning til samtale. Susanne fortalte om en meget dygtig, men også meget genert kvinde, hun kendte, der bare ikke kunne det der med at networke. En dag møder hun hende til et stort og crowded arrangement, hvor hun er midtpunkt i en kreds. Senere den aften afslørrede hun sin fidus. Mine strømper, sagde hun. De var så anderledes og farverige, at de tiltrak samtale. Ikke flere akavede stilheder til den kvinde. Moralen: Tør du det ikke med munden, så turd det med fødderne!
5) Brug din tid rigtig. Er du et sted, der giver mening at networke? Er de rigtige folk tilstede etc.? Hvilke relationer kan føre til noget? Er der en plads til dig her – en meningsfuld rolle du kan påtage dig?
6) Find dig et sted, der kan fungere som din testplatform. Eksempelvis er Ladies First et godt og trygt sted at afprøve det at networke, inden du skal ud og børste skuldre med the suits.
7) Bliv ikke hængende steder, hvor din rolle er udspillet. Afvikel og kom videre. Du lukker døren bag dig, aldrig foran dig.
8) Du har en fordel, hvis du er kvinde, da vi er ikke mange derude. Det skal du ikke skamme dig over men udnytte og komme frem. Status quo på det store plan og dit eget ståsted rykker sig ikke, hvis du vælger at stå mut hen og afvente en respektfuld udvikling. Du er strømmen, der sætter bølgerne i bevægelse.
9) Kvinder netværker mere med følelserne, end mænd gør. Det behøver ikke at være skidt, selvom det mange gange godt kan betale sig at samarbejde med nogen, selvom hun/han ikke lige er kaffesøster/bror nummer 35. Men dine nære relationer betyder ofte, at du beholder dem i længere tid og kan bruge dem som indgang til en felt, der ellers ville være svær at trænge ind i.
10) Undgå: hønsegårdsfora! Time to go free range, chicks!
Tak for et godt møde og fedt forum Alexandra Balshøj, Maria Garde og Marie Spliid Kirkegaard!
Hvad: Ladies First
Hvem: Seje ladies. Stifterne: Alexandra Balshøj, Maria Garde og Marie Spliid Kirkegaard
Hvor: Bliv del af deres netværk her
Hvornår: Næste netværksmøde bliver formentlig i oktober. Men mød dem allerede d. 16/9 i uformelle omgivelser til Meetup Monday feat. Ladies First
Hvorfor: Fordi det er et godt sted at networke og at øve sig på at networke. Man møder altid seje kvinder her.
Links: Hjemmeside & Facebook & Studentervæksthuset