Det er videnskabeligt »helt uomtvisteligt«, at en cykelhjelm forebygger hjerneskader, forklarer en neurokirurg. Men ikke alle finder cykelhjelmen bekvem, når man gerne vil høre podcast på farten.
Måske man burde genoverveje de dårlige undskyldninger, inden man bevæger sig ud i trafikken uden cykelhjelm. Det er nemlig dokumenteret, at cykelhjelme virker, og faktisk minimeres risikoen for en moderat eller svær hjerneskade med 63-88%, hvis man bruger cykelhjelm. Det konkluderer læge og neurokirurg Axel Forsse i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Ugeskrift for læger. Alligevel er der flere, som hver dag cykler uden hjelm. Jeg har mødt en ung kvinde, som har mange forklaringer på, hvorfor hun glemmer hjelmen – nogle gange med vilje.
Undskyldninger er farlige
Thea Egestrand er 22 år. Hun læser Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Thea ejer faktisk to cykelhjelme, men alligevel bruger hun dem ikke.
”Jeg glemmer den. Min hestehale sidder i vejen, og tit skal jeg jo bare i Netto” er blandt andet nogle af Theas undskyldninger. Det er dog ikke kun på de korte ture, at det kniber med at huske hjelmen. En gang i ugen cykler Thea otte kilometer, når hun besøger sine forældre i Egå – ofte uden hjelm på.
”Jeg smider mine høretelefoner væk, så jeg bliver nødt til at cykle med hørebøffer. Jeg kan jo ikke cykle så langt uden Mads og Monopolet, så hellere slå hovedet”, tilføjer Thea med en ironisk distance til sig selv, fordi hun kender risiciene ved at lade hjelmen blive hjemme. For hun ville jo aldrig vælge en hjerneskade for at kunne høre Mads og Monopolet, hvis hun fik et valg.
Og vi forstår hende jo egentlig godt, gør vi ikke? For ofte skal vi jo bare liiige ned i Brugsen. Og så bilder vi måske os selv ind, at vi bare kan være ekstra opmærksomme på den tur uden hjelm? Vi ved, det kan gå galt. Men hvad skal der til, før vi lærer at cykle med hjelm? Eller før vi finder den nødvendig – som en naturlig del af vores påklædning, når vi skal ud på cyklen?
Mine veninder overbeviste mig
Da jeg gik i 7. klasse, blev jeg ramt af en højresvingsbilist. Jeg husker, at jeg følte, at tiden gik i stå. Jeg lå der på asfalten. Der var mange mennesker omkring mig. Under mit hoved lå min svømmetaske, jeg havde haft på ryggen. Den var gledet op langs rygraden og nakken, da jeg styrtede. Det næste, jeg husker, er ambulancen. Så hospitalet. Lægen sagde, jeg var heldig. En måned efter var jeg tilbage på cyklen. Uden hjelm.
Så startede jeg til triathlon. Her skal man bruge hjelm. Det var intet problem. Sådan var det jo bare. Jeg stillede aldrig spørgsmålstegn ved det. Hjelmen generede mig aldrig. Jeg huskede den altid. Men hvorfor? Har vi brug for regler, for at vi finder det nødvendigt?
Til de danske mesterskaber i 2011 styrtede jeg i et sving. Jeg landede direkte på hovedet. Jeg husker ingenting, men min hjelm var flækket midt over. Uden den havde jeg nok ikke siddet her i dag. I hvert fald ikke uden en hjerneskade. To år senere styrtede min tidligere holdkammerat til træning. Hun lå i koma i 19 dage.
Og trods de oplevelser, havde jeg stadig brug for mine veninders påmindelser. Når vi mødtes, kom de altid med hjelm på. De gav mig ofte en kommentar med på vejen: “Hvorfor bruger du egentlig ikke hjelm?” Jeg havde jo ikke et godt svar. Kommentarerne blev konstateringer: “Du bruger jo faktisk ikke hjelm, CM…”
Og pludselig blev hjelmen en del af det miljø, jeg begik mig i. Jeg købte mig en hjelm. For det var pinligt at være hende, der ikke passede på hovedet. For jeg kan jo – lige som alle jer – rationelt godt se, at det slet ikke giver mening, at vi ikke bare husker den skide hjelm. For hvad er vi egentlig uden vores hoveder?
Færre hovedskader med hjelm
Heldigvis viser statistik, at flere og flere danskere cykler med hjelm. Og i takt med den kraftige stigning af hjelmbrugen er der siden 2004 også sket et fald i andelen af hovedskader blandt alvorligt tilskadekomne cyklister. Det kan vi blandt andet se i statistikken fra Rådet for Sikker Trafik.
Ser man på alvorligt tilskadekomne cyklister, er der knap dobbelt så mange hovedskader (31%) blandt dem, som ikke brugte hjelm end blandt de cyklister, der havde hjelm på (16%).
Det er jo karma!
Det er tidligere blevet diskuteret, om det skal være lovpligtigt at køre med cykelhjelm i Danmark. Det mener Thea Egestrand bliver svært. Hun tror, at det i høj grad handler om, at vi hver især tager et ansvar og er rollemodeller – særligt for børn.
Udfaldet kommer ned til vores egen indstilling og overbevisninger, siger Thea og uddyber:
”Jeg var engang inde i en god vane, nærmere et ritual, hvor jeg altid cyklede med hjelm. Jeg var overbevist om at lige den dag, hvor jeg ikke ville have den på, der ville jeg styrte og slå hul i hovedet. Det er jo karma!”
Om vi har veninder, der er rollemodeller, om vi gør hjelmen til et ritual, eller om vi gør noget helt trejde, så kan vi nok alle blive enige om, at cykelhjelmen er en god idé. Og er man bare dybt afhængig af Mads og Monopolet, så er earplugs jo altid en mulighed.
Derfor har jeg ikke noget godt svar på, hvorfor cykelhjelmen nogle gange er så svær at huske.
