Julen kom og gik, gaverne er pakket op, maverne er fyldt med julemad og et nyt år er lige rundt om hjørnet. I går var det ikke blot juleaften, men også den 4. søndag i advent, og derfor bringer vi nu den sidste del af VINKs adventskalender. Denne gang er det en reportage fra det sted, hvor mange af os befinder os i dag – sofaen.
Den 25. december, 1. juledag – den dag på året, som har den største søndags-vibe (lige bortset fra den 1. januar). De fleste butikker er lukket, tv’et bugner med genudsendelser af de klassiske julefilm, og du fik måske lige ét glas vin for meget til at skylle risalamanden ned med. Nu ligger du på sofaen og ved ikke helt, hvad du skal lave. Fortvivl ikke, du er ikke den eneste.
Juletanker
I mine forældres bløde, lysebrune lædersofa tilbringer jeg altid formiddagen 1. juledag på at ligge og tænke over den overståede jul, mens Home Alone kører i tv’et.
Mine forældre tuller rundt i baggrunden, samler det krøllede, kulørte gavepapir sammen, varmer rester af flæskesteg til frokost og har den årlige samtale om, hvor flot et juletræ, vi altså fandt i år.
Ligesom en lidt for festlig bytur kan juleaften også give anledning til refleksion. I dette tilfælde ikke, hvorvidt du ikke skulle være blevet Facebook-venner med hende, du snakkede med ude ved toiletterne, eller om du skulle have sagt nej tak til det tredje tequila-shot. Nærmere om du skulle have nøjedes med én portion risalamande, om du nogensinde bliver rigtig glad for bløde pakker, og om du til næste år skal øve dig lidt i de høje toner i Et barn er født i Bethlehem, så du måske kan overdøve din mor (eller hvem end, der er tenoren hos jer).
Fra katalog til Ønskesky
Mens jeg ligger i sofaen kigger jeg på alle de udpakkede gaver, der dækker sofabordet, som et underligt tableau af forskellige personligheder.
Da jeg var barn var et af højdepunkterne ved julen at sætte krydser i Fætter BR-kataloget, og efterfølgende vente i spænding. Af uforklarlige årsager satte jeg i mange år kryds ved My Pottery Wheel, et slags keramiksæt til børn. I særdeleshed et mærkeligt ønske fra et barn, som sidenhen aldrig har haft interesse for keramik. Jeg fik aldrig den gave, og det var nok fint. Jeg fik til gengæld en masse andre gode gaver. Og 1. juledag brugte jeg på at lege med alle gaverne.
Som voksen har jeg opdaget Ønskeskyen, en online ønskeliste, som deler vandene, men i min familie er værdsat, så mine forældre ikke længere behøver stå i diverse butikker og fremvise noget på min håndskrevne ønskeliste og håbe på, at ekspedienten ved, hvad det er.
Jeg ønsker mig stadig lige så mange forskellige ting, som da jeg var yngre, men nu er der lidt mere tanke bag ønskerne, og indtil videre er der ikke nogle keramiksæt.
Tid til et nyt år
Når julen er ovre, lysene på juletræet er brændt ud og radioen stopper med at spille All I Want For Christmas Is You er der en anden stor begivenhed der venter, nemlig nytår. Og dét er en begivenhed, der giver anledning til refleksion. Hvordan blev det forgangne år? Og hvad ønsker jeg for det nye år?
Jeg bruger altid de første uger af det nye år på bare at huske, hvilket år vi er i og rette det hver gang, jeg skriver det forkert. Lidt ligesom de første uger efter ens fødselsdag, hvor man glemmer, at man er blevet et år ældre.
Et nyt år kan være en frisk start, hvor man forsøger at ændre på nogle af sine vaner, men lidt ligesom med jul kan det være en god idé at skrue forventningerne lidt ned. Det er jo ikke sidste gang, du får chancen for at få det bedste ud af det.
Læn dig godt tilbage i sofaen og nyd, at du har disse dage omkring jul og nytår, hvor du ikke skal købe flere gaver, og kan høre almindelig musik igen, inden det nye år venter på dig.
Glædelig jul og godt nytår fra alle os hos VINK.
Coverbillede // VINK Aarhus
