Aarhus’ anden guldalder – Europæisk Kulturhovedstad 2017

Aarhus’ anden guldalder – Europæisk Kulturhovedstad 2017

RETHINKRETHINK – en snak om fremtidens Aarhus med Nikolaj Sørensen, leder af Contemporary Museum of Literature.

guld, 1

// Foto: Cecilie Riedmann Harlund

 

Nikolaj Sørensen er leder af Contemporary Museum of Literature og en af medtænkerne på projektet om Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Jeg mødte ham til en snak om fremtidsplanerne for Aarhus, når det kommer til nytænkning, litteratur og ikke mindst kultur. Vores møde fandt sted ude foran udstillingen ”RETHINKRETHINK” på Godsbanen (læs VINK-indlæg om udstillingen her), som også er et initiativ, Nikolaj bl.a. står bag, og som har en klar sammenhæng med begge førnævnte projekter.

 

Hvad ligger bag RETHINKRETHINK-begrebet?

»Man kan enten læse det som om, at der er kommaer imellem eller udråbstegn, altså som i “gentænk, gentænk – hurra!”, som noget man kan være begejstret for. Men man kan også læse det som, at man skal gentænke dét at gentænke. Det er netop denne betydning samt hvad det vil sige at gentænke i det hele taget, udstillingen inviterer til refleksion over, og hvad det skal betyde i dette projekt.«

 

  1. Problematisere: Det er nødvendigt at et projekt under Europæisk Kulturhovedstad 2017 problematiserer et eller andet, for ellers lever det ikke rigtigt op til den ånd, RETHINK blev undfanget i. RETHINK handler om at ville noget med verden og bruge kulturen og kunsten til at skabe reel forandring. Hvis alt for mange projekter blot handler om at hygge sig, underholde eller gøre noget, der er lidt sjovt at gøre, så falder den filosofi eller etik lidt til jorden…

 

  1. Strukturere: Der er en tænkt struktur bag kulturhovedstadskonceptet, men det forholder sig ikke til det, det vil sige at gentænke. For at illustrere dette, findes der projekter der har med byen at gøre, og der findes projekter der har med værdier at gøre. Men hvis man skal flytte noget med det her RETHINK-projekt, må man se på hvordan der arbejdes med RETHINK inden for en eller anden struktur, så alle ikke gentænker på samme niveau eller befinder sig i samme hjørne af gentænkningen. Budskabet er, at man må kunne dele RETHINK lidt op i forskellige bestanddele, og så sige, at et projekt på en måde tager sig af denne bestanddel, og et andet projekt arbejder mere i dybden med en anden.

 

  1. Omsætte/Formidle: Hvis man laver et projekt, hvor det handler om at skabe forandring gennem kunst og kultur, skal det også lande et sted og være til gavn for andre mennesker. Resultaterne, erfaringerne og de erkendelser man kommer frem til, skal deles med folk.

 

Hvert enkelt projekt skal kunne stilles til regnskab for alle ovenstående tre niveauer.

Den kunstneriske leder for Aarhus 2017, Gitte Just (t.h.), den administrative leder Rebecca Matthews samt (t.v.) samt rådmand Marc Perera Christensen og borgmester Jacob Bundsgaard. // Foto: Contemporary Museum of Literature

Den kunstneriske leder for Aarhus 2017, Gitte Just (t.h.), den administrative leder Rebecca Matthews samt (t.v.) samt rådmand Marc Perera Christensen og borgmester Jacob Bundsgaard. // Foto: Contemporary Museum of Literature

 

Kan man kalde RETHINKRETHINK-udstillingen for kunst?
»Nej, man kan kalde det for kulturformidling! Man skaber nogle andre betingelser for læsningen ved at forstørre tekstuddrag fra forskellige udvalgte værker, ramme dem ind og hænge dem op på en væg i et udstillingsrum. Nogle gange læser man en bog i en bus, i undergrundsbanen eller i skolen, andre gange sidder man på en terrasse i et sommerhus og læser. Normalt handler det om at sidde ned og sidde med sig selv, men det handler også om at læse fremad og komme videre i historien. Der findes mange andre dimensioner af det litterære, som handler om andet end plottet; fx sproget, stilistikken, replikkerne og de billeder, vi danner os inde i hovedet.«

 

Jamen, “virker” det?!
»Til ferniseringen var der en dame, som sagde, at hun var spændt på, om ”det virkede”. Efterfølgende fortalte hun, at det virkede helt vildt godt! Formatet tvinger nemlig én til at dvæle ved nogle detaljer på en anden måde, som man ikke kan normalt, når man bare læser en bog. På den måde synes vi, der står bag projektet, at vi gør litteraturen en tjeneste, fordi vi på en måde sminker litteraturen, så den træder bedre frem, eller belyser den så der er nogle ting, der bliver mere iøjnefaldende. Idéen er også at hjælpe folk til at læse mere.«

 

 

// Foto: Contemporary Museum of Literature

// Foto: Contemporary Museum of Literature

 

Contemporary Museum of Literature (CM of Li)
»Vi mener jo, at læsning og litteratur er så udbredt, at det egentlig både er mærkeligt og synd, at der ikke findes et litteraturformidlingssted. Der findes jo biblioteker og bogcaféer, men et sted med samme rolle som et kunstmuseum findes der ikke. Hvis man interesserer sig for litteratur, er ens eneste mulighed jo nærmest bare at tage på biblioteket, og der er altså ikke særlig mange mennesker, som tager rent tøj på og står og netter sig foran spejlet for at tage familien med på biblioteket, for at få en hyggelig dag. Det er jo et rigtig fint sted, men det har jo ikke den der rolle i samfundet.«

 

Aarhus’ anden guldalder
»Aarhus er en by, som er rigtig god til at finde på nogle lidt anderledes løsninger og til at have nogle tilbud, som ikke rigtig findes andre steder. Den Gamle By er fx den første formidlingsinstitution af sin art i verden, og Kvindemuseet er også det første kvindemuseum i verden. Regnbuen oven på Aros er jo sådan noget, der ikke rigtig findes andre steder. Også Godsbanen er et ret unikt offentligt sted. Man har lyst til at prøve nogle ting i Aarhus, der er lidt anderledes. Så det er vi jo rigtig gode til i Aarhus, og derfor skal vi være gode til at fortælle andre om det. Der er en større densitet af kultur i Aarhus i forhold til fx hovedstaden. Aarhus er enormt stimulerende at færdes i. Der sker mere og mere.«

 

Aarhus tænker på tværs
»Da jeg for 5 år siden flyttede til Aarhus, kunne jeg efter blot et år fornemme, at om 10 år ville man tænke tilbage på den her tid som Aarhus’ anden guldalder. Det er jo ikke tilfældigt, at det er Aarhus, der får en idé som den her. Der er virkelig en pionerånd og en evne til at skabe nye formidlingsformater, der også tænker lidt på tværs. Det er noget anderledes og nyt. Det passer godt til Aarhus. Det er typisk for Aarhus, at der er nogen, der gør noget anderledes. Aarhus har en god størrelse til det her, fordi det vil kunne mærkes lokalt. Det passer perfekt til Aarhus, og det kommer på et perfekt tidspunkt for byen, fordi byen er midt i en rivende udvikling: Filmbyen åbnede i 2003, Aros åbnede i 2004, og Musikhuset fik sin tilbygning i 2007, samtidig med at Godsbanen var under planlægning.«

 

 

Nikolaj Sørensen. // Foto: Cecilie Riedmann Harlund

Nikolaj Sørensen. // Foto: Cecilie Riedmann Harlund

 

Europæiske Kulturhovedstæder gennem tiden:

 

1985: Athen
1996: København
2017: Aarhus
2032: Danmark

 

 

// Foto: Contemporary Museum of Literature

// Foto: Contemporary Museum of Literature

 

Ligesom et helt år med Aarhus Festuge
»Til folk, der kommer fra Aarhus, plejer jeg at sige, at det sådan helt kort fortalt er ligesom et helt år med Aarhus Festuge for at give et billede på det. Det er lige om at være i Aarhus i år 2017! Efter denne opfordring afrunder Nikolaj snakken ved at fastslå, at selve udstillingen og hele kulturhovedstads-projektet i bund og grund handler om at signalere engagement, og at Aarhus er en by, som virkelig vil det her!«
VINK glæder sig i hvert fald helt ustyrligt til år 2017, og mon ikke I også gør det samme?

 

Hvad: Aarhus Euoropæisk Kulturhovedstad 2017
Hvor: Aarhus
Hvornår: 2017
Hvorfor: Fordi Aarhus er en by fyldt med energi og nytænkning/gentækning på kulturfronten!
Mønt: ?
Links: Læs mere om Aarhus 2017 her og mere om Contemporary Museum of Literature her og tjek deres facebook-side ud her.

Skriv en kommentar