Når man er på jagt efter Culture Workspace – hvis ikke du har været det endnu, så kommer du det nok – så kan man næsten dufte sig frem. Det nye kontorfællesskab og iværksætterhub har nemlig fået nyt hjem på Aarhus havn lige ved siden af Havnens Perle. Du ved, dem med bøfsandwichen og de ambitiøse mængder brun sovs. Ikke sauce, men sovs.

Da jeg ankommer på min cykel, er der da også en overbevisende duft af grillbar over parkeringspladsen, når man står i den gode vindretning. Mens den stadig større flok står i duften af pommes og alt andet med salt på, kommer kontorbygningens nye beboere med fadøl til os. Her på parkeringspladsen venter vi, for om lidt sker der noget stort. Byens nye iværksætterhus skal indvies, og det er ingen ringere end den kære Uffe Elbæk, der skal klippe den grønne snor over sammen med Adrian Fey fra Culture Works.

 

dsc_0113-3
// Alle fotos: Asta Johanna Jacobsen-Day

dsc_0171-4 dsc_0176-4

 

I en nærmest kærlighedserklæring til de unge iværksættere, de nye muligheder og selvfølgelig også de gode underbukser fra OrganicBasics, får Uffe sat ord på, præcis hvorfor i dag er vigtig. Vigtig for Aarhus, vigtig for iværksætterne og vigtig for fremtiden. Da snoren klippes, er det begyndelsen på noget nyt, noget større – og jeg står tilbage med en fornemmelse af at have været vidne til en gamechanger i sin ikke helt så spæde begyndelse. Det kalder altså på en fadøl.

 

dsc_0140-4 dsc_0147-3 dsc_0183-3

 

Og fadøl er der rigeligt af, for huset summer af fejring. Vi går på eventyr i de flotte lokaler og forsvinder imellem de smukke planteplaneter og store monstera-planter, der pryder og frisker på alle bygningens tre etager. Cool vibes er der nok af her på havnen.

Snart fyldes bygningen af den samme duft, som bød mig velkommen i nabolaget. Havnens Perle er leverandør af eftermiddagens gastronomiske indspark: hotdogs i alle afskygninger og små flæskestegssliders. Det er på en eller anden måde grillmad, når det er bedst; lidt prol på havnen. Og så understreger det sådan set også en pointe, som jeg genkender i kontorfællesskabets opbygning: tal med din nabo. Lav business med din nabo. Der er mange ting, der bliver bedre, når vi er fælles om dem. Det gælder både måltidet og dette nye friske pust på havnen.

 

dsc_0212-4 dsc_0214-4 dsc_0245-4 dsc_0258-3

 

Al mulig held og lykke fremover!

// Karolina