Det her er fortællingen om en september morgen, hvor Steffen Vester havde budt mig på en kop kaffe, en bolle med ost og en snak i sin lille lokale kaffebar på Ingerslev Boulevard forklædt som pølsevogn.
Onsdag den 20/9 klokken 07.00
Klokken er 07.00, og morgentrafikken er så småt begyndt at buldre derudaf. Det er diset og lige nøjagtigt så koldt, at jeg, i mangel af både handsker og realistisk sans om det danske efterårsvejr, skiftevis har den ene hånd på mit cykelstyr og den anden dybt begravet i lommen på min jakke. Hver hånd tildeles ti sekunders lune, som strengt overholdes, imens min træden i pedalerne intensiveres.
Ingerslev Boulevard ligger endnu en smule øde hen, men fra lang afstand kan jeg se lyset skinne fra den lokale kaffebiks Go’ Kaffe på Frederiksbjerg. Ganske bekvemt mine frosne hænder taget i betragtning.
Bag disken står han. Boulevardens barista Steffen Vester.
Lasse! Velkommen og godmorgen!
I samme øjeblik at jeg, stadig med halvkølige hænder, tager fat i kaffenbiksens dør og skyder den til side, udbryder Steffen meget morgenfriskt:
”Lasse! Velkommen til og godmorgen. Sæt dig ned. Vil du have en kop kaffe?”
I det jeg træder ind i det lille rum, tordner jeg direkte ind i en mur af fantastisk kaffeduft, som smelter sammen med småskrattende lyde fra en enorm, sølvfarvet Barista-kaffemaskine og lavmælte P8 jazztoner, som siver ud gennem en lille hjørnehøjtaler. Her er skønt.
Jeg bestiller en Americano, og Steffen Vester tilbyder mig en sidevogn i form af en bolle med ost. Jeg takker ja uden meget betænkningstid:
“Det er modtaget. To sekunder, så er den klar,” siger han og rækker ud efter både tallerken og kaffekop.
I mellemtiden er mine hænder så småt blødt op.
“Byens bedste placering”
Få sekunder efter, og som lovet, sendes min dobbeltskuds Americano og bolle med ost henover den træbelagte disk.
Jeg tager en slurk og spørger ind til den lille kaffebiks:
”Jeg åbnede min kaffebar i januar 2015,” siger Steffen Vester og uddyber:
”Før havde jeg bare en kaffevogn. Men som iværksætter vil man jo også gerne ha’ noget fast.”
Da muligheden bød sig, slog Steffen Vester til. Han fortæller, at den nu lille kaffebar før var en pølsevogn, som fra sin position på Frederiksbjerg forsynede Aarhus’ borgere med pølser og dertilhørende:
“Jeg kan stå her og kigge ned af Ingerslev Boulevard. Det er fantastisk. Det er byens bedste placering,” siger Steffen Vester, imens han spejder nedover den lange boulevard.
Travlhed i biksen
Morgenen forsætter, og travlheden indfinder sig i takt med, at byens forældre afleverer deres børn på den nærtliggende Frederiksbjerg Skole. Et pitstop på Go’ Kaffe og videre mod dagens gøremål.
Steffen Vester byder folk velkommen med et “godmorgen”, imens han tager imod bestilling, betaling og påbegynder brygning af kaffen.
Gæsterne småsludrer, og der breder sig hurtigt en summende lune i det lille rum. Folk får, hvad de kommer efter og mere til. En kop kaffe og en god start på dagen:
”Hey hey! Ha en god dag! Vi ses!” slynger han ud i rummet, og folk tager imod med åbne arme.
Kundekontakt og stemning
“Skal du have en ny kop kaffe, Lasse? Du siger bare til,” tilbyder Steffen Vester mig hurtigt, imens han steamer sødmælk, som hældes i diverse to-go-kopper. Skumhjerter skænkes ikke en tanke. Her får man en kop kaffe – og sådan er det.
Strømmen af kunder afbrydes kortvarigt, og jeg spørger Steffen Vester, hvad der driver værket for ham:
”Kundekontakten! Det er nok det, jeg fandt ud af, at jeg var god til,” siger han med et smil på læben og uddyder:
“Det handler om at levere et godt produkt og at have tid til at snakke med folk. Det er essencen af god kaffekultur.”
Vores samtale afbrydes. Flere kunder i biksen.
Den lokale
Ind kommer en dame. Steffen siger hurtigt:
”Godmorgen! Latte, ik’?”
Hun nikker og siger jo tak.
Efterfulgt af hende træder en ældre herre ind:
”Godmorgen… Hvad skal du ha’?”
Han bestiller en varm kakao, som Steffen, ganske rigtig husker, ikke skal være alt for varm.
Senere kommer endnu en dame:
”En af de normale, tak!” siger hun.
Steffen svarer prompte og smiler:
”Jeg er allerede i gang!”
Steffen danser stille og roligt rundt bag disken, imens han opmærksomt husker sine kunders behov. Der udveksles glade blikke:
”Det handler om det her tilhørsforhold,” siger Boulevardens barista, imens han tørrer sin kaffemaskine af:
”Kaffenbaren er jo gået hen og blevet de gamle bodegaer. Nu er det ikke bajere, vi drikker, nu er det kaffe,” siger han, imens jeg nikker tilkendegivende.
Jeg takker pænt for kaffe, brød og snak. Vi ønsker hinanden en god dag, og jeg begraver atter mine hænder dybt i lommerne på min jakke.
Nu er min dag startet.
