REPORTAGE: Det er tidligt lørdag morgen. Sygeplejerskerne er på vej på arbejde. De sidste lette piger slingrer hjem fra byen, og i en mørk skov i det nordlige Århus mødes syv eventyrlystne mennesker for at se en solopgang.
Uret viser kun 5.30, da jeg vågner, usædvanligt frisk. Jeg kan ikke huske sidste gang, jeg frivilligt stod tidligt op i en weekend, og sidst jeg så en solopgang, har jeg helt sikkert været på vej i seng med lidt for meget alkohol i blodet. Vælter ud af sengen og begynder at pakke mig ind, har været i kælderen efter skiundertøj og vandrestøvler. Trækker åndsfraværende en børste gennem håret, jeg skal alligevel have hue på.
Jeg cykler langs skovbrynet, sydpå ad Dronning Margrethes vej, hvor fraværet af larm og trafik virker nærmest ildevarslende. Hopper af cyklen inde på skovstien og kigger lidt ængsteligt ind mellem træerne. Pludselig kommer jeg i tanke om, at jeg faktisk er ret mørkeræd. Var det nu også her, vi skulle mødes? Går og overvejer, hvad jeg skal gøre, hvis jeg farer vild, da jeg får øje på tre flakkende lanterner nede i dalen. Jeg ånder lettet op og går mod lyset.
Byen sover
Johan byder mig godmorgen lidt længere nede ad stien. Han er halvdelen af drivkraften bag Natur Retur – den forening, der har formået at hive et inkarneret B-menneske ud af fjerene denne alt for tidlige lørdag morgen.
”Du kan bare stille cyklen derovre, jeg tror ikke, vi tager dem med”, siger han og peger. ”Nikolaj har slået lejr nede på stranden, det bliver superhyggeligt!”.
Flere morgenfriske folk dukker frem af mørket. De fleste er, som jeg, blevet forstyrret natten igennem af fuldebeskeder fra normale mennesker, der har været i byen fredag aften. Vi tager en hurtig navnerunde, lygterne bliver fordelt og selskabet begiver sig ind gennem skoven.
Ro i lejren
Jeg kan se bålet på lang afstand. Nede på stranden venter Nikolaj, projektets anden bagmand. Vi har fået varmen af at gå, så jeg smider jakken – det er faktisk ikke koldt. Vi slår os ned omkring bålet. Det er overskyet, og vi diskuterer, hvor meget solopgang, vi mon får at se. Er skyerne ikke ved at sprede sig lidt i horisonten? Kan man ikke skimte lidt mørkeblå himmel mod øst? Nå, vi har i hvert fald et bål, og det kan være lige så godt!
En af mine nye vildmarksvenner hælder varm solbærsaft i min medbragte kop. Det regner lidt på den gode måde – man kan høre dråberne i skovbunden, men man bliver ikke rigtig våd. Vi finder Trangiasæt og morgenmad frem. Nikolaj giver et crash course i, hvordan man sætter en benzinflaske til et blus, og to minutter senere er der havregrød med nødder, kanelsukker og æblestykker på toppen. Himlen skifter fra kul til granit, mens vi spiser.
Tilbage til naturen
Der steges bacon i lange baner og jeg bliver budt på en bolle med ost, mens jeg står ved bålet og varmer fingrene. Jeg snakker med Johan om, hvad det egentlig er, vi har gang i her.
”Vi startede faktisk det her, Nikolaj og jeg, for at vi selv kunne komme afsted lidt oftere. Vi er vilde med de her friluftsture, og vi tænkte, at der måtte være flere, der havde lyst til at tage ud i naturen. Det er nemmere at komme ud ad døren, når man har forpligtet sig over for nogle andre.” siger Johan.
Natur Retur har været i gang i en måneds tid og oplever allerede stor tilslutning til arrangementerne. For nogle uger siden blev en bålaften med højtlæsning gennemført med succes, trods det kolde novembervejr, og der er mange flere friske fornøjelser på vej. Konceptet for turene er, at det ikke skal være længere væk, end at man kan komme dertil på cykel, og at det skal være billigt, så alle kan være med.
Genert vintersol
De første morgentog kører forbi og minder os om, hvor tæt vi er på byen. Det er efterhånden blevet lyst og selskabet begynder at bryde op. Det blev ikke til noget spektakulært lysshow på himlen denne morgen. Til gengæld blev det til hyggelig snak, frisk luft, en solid morgenmad og den der gode følelse i maven af at have gjort noget, man ikke plejer at gøre. Lejren bliver pakket ned og bålet slukket.
”Vi prøver bare igen. Vi bliver sgu ved, indtil vi får set den solopgang”, lyder en stemme, mens flokken langsomt bevæger sig tilbage mod den virkelige verden.
Hvis du vil vide mere om Natur Retur, så tjek foreningens facebookside, hvor du også kan følge med i kommende arrangementer.
