Om at anskaffe sig et gammelt kamera og så bare lege derfra.
Jeg anskaffede mig for en måneds tid siden et gammelt, slidt AGFA-kamera fra REUSE. Kameraet var ganske gratis, og lukke-mekanismen var efterhånden så slidt, at indstillede man den ikke helt rigtigt, blev den ved med at være åben. Og det var her jeg fik tanken: “Hvad ser mit kamera?”. Stort spørgsmål, I know. Jeg begyndte derfor at eksperimentere ved at åbne ind til film-kammeret og kigge gennem lukkeren. Dette blev ret hurtigt til, at jeg smækkede et makro objektiv på mit DSLR og drog ud i verden med 2 tripods (et til hvert kamera).
Det første jeg lagde mærke til, var at alt bliver vendt på hovedet. Kameraet ser således en anden verden, end den jeg ser. Men det virkede kedeligt. Der manglede en ingrediens. Jeg manglede mig selv i det, da et kamera ser verden forskelligt afhængigt af hvilken fotograf, der håndterer det.
Min konklusion blev derfor: et kamera er et værktøj, der kan bruges på mange forskellige måder. Et kamera i sig selv ser ikke noget. Det gør mennesket bag kameraet.
