Hvad betyder det at gå med tørklæde? Er det undertrykkende? Er det mode? Og hvordan binder man det? Dette er anden del af fortællingen om de danske tørklæder. Gik du glip af den første del, så læs den her

Det rigtige udstyr

Jeg ankommer for tidligt til Bazaren og mætter maven med et stort stykke baklava og en kop sort te. Herefter venter jeg udenfor, fordi lugten af shawarma er for meget for mig og min kagefyldte mave.

Aysha ankommer – turban on head. Smukt bundet. Man kan se hendes øreflipper, der afslører et par øreringe. Vi går lige til sagen og på tørklædejagt. Jeg drømmer om et sort tørklæde, men det er ikke til at finde i det stof, som Aysha foretrækker, så jeg ender med en grå farve, der forhåbentlig går udemærket til min efterårsblege kulør. Vi finder også et stykke understof, der skal iføres som en lille hue under tørklædet. Jeg slipper billigt fra det: 75 kroner for den samlede hovedbeklædning.

 

turban_rose_pink_web-1
// Illustration: Amanda Louise Gladbjerg

 

En falafelrulle og en snak

Vi sætter os hos Hamdan og får en falafelrulle. Byens bedste – hvis du spørger mig. Aysha fortæller mig om tørklæder og understreger, at det altså ikke er helt simpelt. Der findes nemlig både en traditionel og en moderne måde at bære tørklæde på – og alle mulige måder ind imellem. At gå med tørklæde handler heller ikke kun om at dække håret til, men også arme, ører, hals og krave. Ayshas turban er noget mere moderne, end mange beboere i Gellerup sætter pris på, og hun modtager derfor også en række blikke og kommentarer indimellem. De fleste muslimer i Danmark går nemlig med det mere traditionelle tørklæde, som også dækker ører, hals og krave. Selvom hun bærer bluser med høj hals, kan øreflipperne for nogen være for stor en mundfuld.

Aysha vælger dog at se bort fra andres holdninger om hendes måde at bære tørklædet på. For hende handler det om hendes religiøse bånd til Gud. Snakken falder da også hurtigt på kvindeundertrykkelse og skæggede mænd, men den tankegang er, ifølge Aysha, outdated og forholder sig ikke til, hvordan mange selv vælger at iklæde sig tørklædet og inkorporere det som en del af deres stil. Og man er jo ikke bare badass i en turban for ingenting. Med tørklædet er hun også aktivist.

 

“Tørklædet for mig, ud over det religiøse bånd mellem mig og Gud, er en utrolig punk beklædning og et signal til det ellers vildt materialistiske og mandsdominerende samfund: Du må ikke se mit hår, det er mit, og jeg bestemmer, hvad jeg gør af det, og du må lære at acceptere det faktum, at du bliver nødt til at se på mig og studere mig som medmenneske uden at skulle se, hvordan mit hår ser ud. Tørklædet er en del af mig; religiøst og politisk.”

– Aysha, 20 år.

 

// Illustration: Amanda Louise Gladbjerg
// Illustration: Amanda Louise Gladbjerg

 

Min første rigtige turban

Efter en snack og en snak er vi klar til business. Tørklædet skal bindes, og jeg hælder mest til den moderne turban. Mest fordi den klæder Aysha voldsomt godt. For mig er tørklædet i høj grad også fashion, og jeg håber, at jeg bærer det lige så godt, som hun gør. Men faktisk er jeg skamfuldt bange for, at jeg bare ser grim ud. Så bliver de næste ti dage måske ret ærgerlige.

Den første turban binder Aysha på mig. Så prøver jeg selv – det er overraskende nemt. Og overraskende komfortabelt. Jeg prøver et par forskellige knuder, så jeg har lidt forskellige måder at sætte det på. Jeg betragter mig selv i spejlet.

Hold kæft, jeg ligner Karen Blixen.

 

Fortsættelse følger…