Soul Shine

Soul Shine

Elsker du gamle 70’er skjorter, hvor alternative mønstre, store kraver og forskellige farver kendetegner stilen? Eller søger du måske noget tøj, der ikke er til at finde andre steder? Så er Soul Shine et godt bud på en butik, der kunne være noget for dig.

Forretningen ligger i en baggård ved Graven 24. Den er fyldt med skjorter, bukser, hatte, tasker, kjoler, nederdele, jakker og andet godt. Atmosfæren er afslappende, og musikken gennem højtalerne er ofte kendetegnet ved 50’erne, 60’erne og 70’ernes forskellige stemninger. Hvad butikken kunne mangle i størrelse, har den i indhold, og kvaliteten er høj. Soul Shine henvender sig både til mænd og kvinder, og til forskellige stilarter.

På den anden side af disken finder du ofte enten Kate eller Nicolaj, der har passionen i højsædet og et smittende humør. Som de selv siger: ”Formålet er at skabe arbejdspladser til folk der har været ramt af stress, depression eller anden psykisk sårbarhed.” Så vil du sikre dig selv god stil og støtte et godt formål, så kig forbi Soul Shine.

Og når du kigger forbi, har de altid tid til en snak om Vintage, Aarhus og livet generelt.

Soul Shine hed før Rosen & Liljen, men det er ikke den eneste ændring: Nu laver stedet også lækker cafémad, og det er muligt at spise dér. Derudover kan man også benytte sig af deres webshop 🙂

Besøgt af: Daniel Boysen Pedersen

Hvor: Graven 24, 8000 Aarhus C

Hvornår: man – fre: 10:00 – 17:30, lør: 10:00 – 15:00

Hvorfor: Fordi genbrug er godt, og du får en tøjstil, der afspejler din personlighed

Mønt: Der er lidt til alle slags budgetter. Men da kvaliteten er i top, skal man også forvente at måtte give lidt. Alt fra ca. 50-2.500 kr

 

Kate Horslund Nielsen 86 12 12 07 email

website facebook

Skriv en kommentar

Mit navn er Rune, og jeg er ejer af Det Bedre Selskab. Hos Det Bedre Selskab arbejder vi med online markedsføring. Som firmanavnet antyder, er vi... kreative til at finde på navne. Vores kreativitet, ærlighed og tillid til menneskeheden er med til at gøre os unikke.