Det er ikke umiddelbart bydelen Trøjborg, man forbinder med street art og undergrundskultur. Kigger man nærmere, er der dog overraskende meget guld på gaden – og så er det gratis

Man skal have øjne på stilke for at få det hele med. Inde i gårdene, bag på skiltet, inde i tunnelen, nederst på elboksen og øverst på gavlen kan man se de små stykker kunst. Man kan blive bidt af street art, og så kan man næsten ikke lade være med at lede efter det. For nogen er det måske ikke det store, men for andre er det som at gå på jagt i gaderne efter små finurlige værker. Gemt væk, men også tilgængelige, og kun for den, der kigger efter det.

Hvor kommer street art’en fra?

DNA’et i street art er udviklet fra graffitikulturen, der handler om at indtage et sted med tags og pieces. Placeringen har også altid været vigtig. At male på en togvogn, der dagligt ruller forbi øjnene på hundredvis af mennesker, giver godt i gade-kreditten. Ideen om at markere sig så højt som muligt i bybilledet øverst oppe på mure giver også status og udfordrer samtidig andre graffitimalere i at nå samme højder. Ud af graffitien kom street art’en, som blev meget populær i slut-90’erne. Den kommer til udtryk med bl.a. “paste ups”, “pissing”, “stickers” og “stencils” og er mindre kompetitiv og meget mere visuelt tilgængelig end graffitien.
Kunstarten kan have elementer af humor, provokationer eller leg med ord, som når “Wall flower” nogle steder skriver sit navn med bare en blomst på en mur, eller når udtrykket “rest in peace” bliver lavet om og samtidigt skrevet lige op ad kirkegården.

På vejen op til Trøjborg Centret kommer man forbi en lille vindues-kollage med hans hellighed pave Frans.

En anden debatform

Street art benytter sig også af pop-kulturelle og samfundsrelevante referencer. Den låner og sammensætter på ny. Vender tingene på hovedet og giver tankestof til forbipasserende. En isbjørn, der kigger på dig fra et koldt nedløbsrør, giver måske associationer ud af byen og ind i naturen. Et statement imod racisme eller en opfordring til mere kærlighed. En ironisk besked bag en el-boks. Nogle gange bare et underligt dyr på en mur – man må jo heller ikke blive for main stream i den her branche. En lidt mere afdæmpet model af nutidens digitale og direkte debatkultur.

En åbenbart berejst trøjborggenser har med kridtstreg været så venlig at opdatere sin boligsituation.

Ok… Tændstikmænd i en gammel støvet rude eller børns udsmykning af blomsterkasser, det er ikke nødvendigvis lig med store tanker og referencer til alt muligt. Men uanset formål og budskab, så er det et forsøg på en visuel kontakt fra en afsender til en modtager, og det giver energi til noget ellers dødt. Det er en lille post-it note, der håber på at blive læst, på den store grå opslagstavle i cement og beton. Byens rum bliver mere levende, og vi indbydes til at lege med. Man bliver simpelthen mere opmærksom på sin by.

God jagt!